Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
Aarsag i Rnst eller Brand. Men da Derberissens hele oecono-
miste Nytte til Dato har bestaaet i at levere et Surrogat for Citro-
ner, og det derimod ikke er godt, naar man stal tye til Surrogater
for Rug eller Hvede til Brod, bor man vel i denne Sag holde sig
til et argumentum a tuto^ og respektere sin Næstes Tro i denne
Sag, hellere end volde ham Melancholie ved at plante Berberisser.
Om Brand i Hveden har Consistorialraad Lund meddeelt
folgende Bemærkninger, som jeg anseer det for milt Pligt at
referere:
" Brand i Hyeden findes undertiden hist og her paa Bon-
" dermarkerne, fordi man ikke ordentlig og med Flid vadsker sin
v Hvedesæd. Man bruger Ssevemd istedetfor Saltlage, man spar
"rer paa Kalken, og foretager Vadskningen enten samme Dag
" Kornet saaes eller Aftenen forud. Paa denne Maade bliver Ar-
" beider usikkert. Derimod er jeg ved mangeaarig Erfaring
" overbeviist om, at Hveden, fom vadst'es med Lloiagtighed,
"og staaer urørt i Bunke idetmindfte i 36 Timer, aldeles
"ikke giver Brand. Den kan staae hen t flere Uger uden at
" tabe S-irekraft, naar Bunken er tøv af Balken.
" At saae fjorgammel Hvede uden Vadskning, frier ikke, idet
"mindste ikke fuldstændigen, for Brand.
" Zovrigt er den ene Bondes Hvede mere tilbsielig til Brand
" end den andens. Heraf kommer det, at nogle, endog ved skjor
" deslos Vadskning kunne blive frie for Brand; ja der gives vel
"endog Hvede, som et Aar imellem kunde saaes aldeles uden
" Vadskning.
"Antager man at Midlet til at forebygge Brand er sikkert,
"saa bliver det af mindre praktisk Vigtighed, at undersøge denne
"Sygdoms Natur og Aarsagen, hvorfor hiint Middel virker.
"Imidlertid vover jeg at fremsætte den Hypothes, ved hvilken
" jeg for mig selv har bragt de forskjellige Phernomer i Over"ens-
" stemmelse.
"Af alle vore ved Kultur forædlede Græsarter anseer jeg
"Hveden for den, der er bragt nærmest til at luxriere, det er,
"nærmest til den Tilstand, hvori saa mange af vore dobbelte
" Haveblomster ere. Z denne Tilstand taber Gyldenlakken, Levkoien
"og de fleste andre Pragtblomster deres Evne til at bare Frø;