Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
175
fit Sædekorn, naar man kun tilstrækkeligt udvasker dette, helst i
Ssevand eller andet salt Vand, og derefter sylter og kalker det
tilgavns, forend man saaer det. Saa ulige som imidlertid Me-
ningerne ere om Aarsagerne til Branden; saa etuge ere derimod
alle de dygtigste Landmænd, hvis Erklæring er afgivet, om at
ansee Sædekornets Syltning og Kalkning for det sikkreste Mid-
del mod samme. Cancellieraad Nohr indstjærper ligesom Consisto-
rialraad Lund, at Hveden maa ligge idetmindste 20 å 24 Timer
efter Syltningen, inden den saaes, samt at den ikke maa saaes
vaad; men være fuldkommen tor efter Syltningen, for man saaer
den. Pastor Freucben har i Aar (1839) erfaret, at hans i Ssr
vand udvadstede Saale-Hvede, som laae 14 Dage inden den
blev saaet, fordi Zorden var for tor, for en stor Deel aldeles
ikke kom op; og paa et Par af de storre Gaarde paa Moen
tegner Hvedehosten 1839 mindre rig, end den pleier, fordi Sær
dehveden 1838 blev afmeiet for grøn. Muligt at Saale-Hveden
har tyndere Skal end den ældre danske Hvede, og derfor taaler
mindre Salt, og at Pastor Freucheits Hvede derfor lykkedes min-
dre vel, fordi den fik en Syltning, der vilde været passende for
pols? Hvede.
Paa Moen yttrede sig i Sommeren 1837 en Sygdom hos
Bygget, i det samme henimod den Tid, det ffulde modnes, pletter
viis blev ganske hvidt, fmel i Ax som Straa, og naar man
oprykkede et saadant Straa, var det ganf7e uden Nod. Aarsar
gen hertil har man ikke vidst at angive, kun formodede man at
Insekter eller Orme afgnavede Noden.
Meeldrsrer, (Mutterkorn) have i de senere Aaringex ofte
været at finde paa Rugen her paa Egnen, dog ikke i stor Mængde.
De kunne let renses fra med et Sell>, hvilket ikke bor forsom!
mes, da de besidde giftige Egenstaber, og altsaa gjore Brodet
usundt, naar df forekomme i Mængde. Der synes at være nor
9Ct Analogt i at Nugkjarnen bliver til en Meeldreie, og Hvede-
kjerlnen til et Brandkorn. Man kunde maaskee altsaa ogsaa be;
ti agte Meeldroien, som en Begyndelse Nugen gjor til at luxr
uriere; og det bedste Naad blev da, om Mceldroier skulde mb;
finbc sig i foruroligende Mængde, at vælge sit Sædekorn ikke af
Brakrug; men af mager Rug.