Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
175 fit Sædekorn, naar man kun tilstrækkeligt udvasker dette, helst i Ssevand eller andet salt Vand, og derefter sylter og kalker det tilgavns, forend man saaer det. Saa ulige som imidlertid Me- ningerne ere om Aarsagerne til Branden; saa etuge ere derimod alle de dygtigste Landmænd, hvis Erklæring er afgivet, om at ansee Sædekornets Syltning og Kalkning for det sikkreste Mid- del mod samme. Cancellieraad Nohr indstjærper ligesom Consisto- rialraad Lund, at Hveden maa ligge idetmindste 20 å 24 Timer efter Syltningen, inden den saaes, samt at den ikke maa saaes vaad; men være fuldkommen tor efter Syltningen, for man saaer den. Pastor Freucben har i Aar (1839) erfaret, at hans i Ssr vand udvadstede Saale-Hvede, som laae 14 Dage inden den blev saaet, fordi Zorden var for tor, for en stor Deel aldeles ikke kom op; og paa et Par af de storre Gaarde paa Moen tegner Hvedehosten 1839 mindre rig, end den pleier, fordi Sær dehveden 1838 blev afmeiet for grøn. Muligt at Saale-Hveden har tyndere Skal end den ældre danske Hvede, og derfor taaler mindre Salt, og at Pastor Freucheits Hvede derfor lykkedes min- dre vel, fordi den fik en Syltning, der vilde været passende for pols? Hvede. Paa Moen yttrede sig i Sommeren 1837 en Sygdom hos Bygget, i det samme henimod den Tid, det ffulde modnes, pletter viis blev ganske hvidt, fmel i Ax som Straa, og naar man oprykkede et saadant Straa, var det ganf7e uden Nod. Aarsar gen hertil har man ikke vidst at angive, kun formodede man at Insekter eller Orme afgnavede Noden. Meeldrsrer, (Mutterkorn) have i de senere Aaringex ofte været at finde paa Rugen her paa Egnen, dog ikke i stor Mængde. De kunne let renses fra med et Sell>, hvilket ikke bor forsom! mes, da de besidde giftige Egenstaber, og altsaa gjore Brodet usundt, naar df forekomme i Mængde. Der synes at være nor 9Ct Analogt i at Nugkjarnen bliver til en Meeldreie, og Hvede- kjerlnen til et Brandkorn. Man kunde maaskee altsaa ogsaa be; ti agte Meeldroien, som en Begyndelse Nugen gjor til at luxr uriere; og det bedste Naad blev da, om Mceldroier skulde mb; finbc sig i foruroligende Mængde, at vælge sit Sædekorn ikke af Brakrug; men af mager Rug.