Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

203 maa have kostet ulige mere end de ellers brugte og yndede Znd: retninger af Staaltraad. Fra Ildstedet, som ikke har nogen Skorsreen, drager Varr men ind gjennem en lang hvælvet Kollegriis og ud i et Værelse, der kan tillukkes tæt til alle Sider. Loftet over dette Varmer kammer bestaaer af en paa Jernpiller hvilende Zentrist, hvorpaa der ligger fiirkantede Fliser af brændt Leer eller Fajence, der i England forfærdiges til samme Brug. Disse Fliser ere omtrent 2 Tommer tykke, men af denue Tykkelse ere de 1| Tomme ner deutil formede som en Rist, hvis Mellemrum give Varmen fri Adgang til Flisens tynde og glatte »verste Flade, i hvilken fin- des smaa fine Hnller, hvorigjennem fiint Ukrudefroe, men intet Korn kan falde. Gjennem disse Huller trænger Varmen til det Korn, der tørres, og som er udbredt paa det af disse Fliser be- sraaende Loft. Risten i Hlhetts nedersre Deel giver bemie txb strakkelig Styrke til at bære Kornet og de Folk, som gaae paa Loftet for at omrore samme, og Flisens sverste Flade bliver saa let og tilstrækkelig opvarmet, at denne Indretning er meget henr sigtsmcrssig. Paa samme kan ogsaa toeres Malt, som bliver for- trinligt, og hvoraf jeg paa Moen smagte særdeles godt Hl. Til at tørre Malt, SErter og Vikker kan bruges Brænde, da Rogen her ikke stader; men ril at torre Rug, Byg og Hvede bruges afbrændte Steenkul, der ere lette af Vægr, brænde uden Rog, og faaes i England for billig Priis, sandsynligvits fordi de der engang ere brugte i de Apparater, hvor Gas udvikles ril de store Staders Gasbelysning. Da disse Kul imidlertid udvikle en stærk Svyvldunst, som er skadelig for de Menneskers Helbred, som passe Torre-Indretningen; var det meget at enste, at man i dec res S.ted kunde bruge sjellandffe Trækul eller jydffe Torvekul. Paa denne Indretning, der afbenyttes ei blot af Eieren; men ' ogsaa af andre Handlende i Stege, kan tørres 60 Td. Korn i . V2 Timer eller 120 Td. i Dognet. • præsts Kj ob stad er vel efter Folkctallet den mindste af Am- tets Kjobsrerder; men derimod er dens Handel ikke ubetydelig, og den ci‘, maaskee den af dem «Uez hvis Fremgang i de sidste 30 Aar er meest umiokjendelig.