Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

204 Z Aaret 1801 udgjorde Folkemængden i Præsts 480 Per- soner; men 1834 var den voxet til 714. Byens Beliggenhed er særdeles smuk, og heldig for Hande- len; thi da den ligger i det inderste Hjerne af en temmelig be- tydelig Bugt, har den et godt og i det Hele frugtbart Opland, uagtet Vordingborg kun ligger 2, og Neskved 3 Mile derfra. Den eneste Feil ved denne Sitnation er, at Zsen undertiden om Foraaret ligger lovligt længe i Bugten, og hindrer Seilladsen fra Præsto, medens den fra andre Pladser er fri. Saaledes maatte de Handlende og Ssefarende i Pkcrstse i Februar 1839 fra Møl- lebakken der i Byen see paa, at Skibe fra Danzig og andre ostersoiske Havne passerede forbi Bugten; medens Isen nodte dem selv til at ligge stille. Det maa derfor forekomme os sand- synligt, at Præsts Byes Handel vilde vinde ved at der blev am bragt et lille Ladested ved Batteriet ved Noneklint, og at Udhav- nen som findes der. Hesteskoen kaldet, blev forsynet med nogle Pæle, hvorved nogle af Byens Fartsier kunde fortsies, medens de laae der i Vinterhav«, for desto fsr at kunne komme i Farr ren om Foraaret. Præsts Bye har 97 Gaarde og Huse, foruden Kirken, Skor len og det i Aaret 1824 af nye opførte vel indrettede Things Raad- og Arrest-Hun-. Den har 2 Gader, 3 Stræder, og 1 rummeligt Torv. Ved dens Toldvæsen ere foruden 1 Toldin- spekteur og 1 Kasserer ansatte 6 Toldcontrolleurer eller Underber tjente, af hvilke den ene er Krydsberjent og har en Medhjelper. Byen har 2 Porte ved de Broer eller Veie, som ere am lagte over den Arm af Præsts Fjord, som omgiver Byen ved dens sondre Side. Fra Hstersoen er Indlobet t Præsts Fjord 1 Miil fra Byen ved Hesteskoen, en Udhavn imellem Feds Odde og Noneklints Standse, der har sit Navn deraf, at dens Form ligner en Hestef7oe. Her er selv for ftorre Skibe en særdeles god Havn og Ankerplads, hvor de i stormende Veir soge Nodhavn. Lige indtil Aaret 1828 savnede Præsts Havn en Skibsbro, og at dette Savn har været føleligt, kan sees af de Klager, ' som gjenlyde derover i flere af Indberetningerne til Landhuuer holdningsselskabet fra Aaret 1822. Der maatte da baade losses og lades ved Baade, hvilket baade var kostbart og tidspildende.