Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
17.
Vpgive Bonderne endnu 9(?vrct ? eller boldes der over Mark-
fred? reises nyt Hegn, og vedligeholdes det gamle?
Med Hensyn ril Markfred er Msen kommet langt videre
frem end den øvrige Deel af Præstse Amt. Allerede 18*22 skrev
Confistorialraad Lund i Kjeldbye: "Bønderne have i mange Aar ikke
"vidst af at opgive AZvret. Udskiftning uden Indhegning er
"ubekjendt paa Msen. Men Hegnet er som oftest ikke fuld-
"stcrndi'gt og sikkert nok, saa at den ene Naboe om Efteraaret
"stedse, maa lide nogen Ufred afben anden; men videre gaaer det
"ikke; man lukker Gabet saa godt man kan, eller om Naboen
"bliver utaalmodig, vogter man om Dagen og tager O.vceget ind
"om Natten. Skeer der Skade, da erstattes den, men om Op;
"tagelsespenge hores sjeldnere."
At Sagen siden er gaaet frem, sees af en Beretning af
Skolelærer Benrsen i Hjelm fra 1838. "Overalt paa Moens
"Land holdes ftrængt over Markfred. Lodderne og Markerne
"(Kobblerne) chegnes med Omhyggelighed, og den fordærvelige Op-
"givelfe af LEvret, der saa meget hindrer Agerbrugets Forber
"dring, har ingensteds Indpas."
Det samme gode Vidnesbyrd har ogsaa Kammerraad Schmidt
i Landsled og flere kyndige Landmand givet den mscnffe Mark-
fred, og hvad jeg selv har seet af Tilstanden paa Markerne del-
om Efteraaret, har forvisset mig om, at om Markfreden paa
Moen end ikke er flet saa fuldstændig, som den er i de bedste
Egne af Fyen, saa er den dog god, saa er Bestræbelsen for at
overholde den dog almindelig, saa at enhver fredelskende Land-
mand kan vente at nyde dette store Gode.
Lykkelige Moen! maa den tænkende sjellandffe Landmand
sukke, naar han læser dette; thi i Prerstoe Amts sjellandste Deel
seer det endnu i denne Henseende paa de fleste Steder heelt maar
deligt ud.
"At afskaffe AZvret," skrev Pasror Hensemann i Aaret 182-2,
"var det samme som at forbyde Bonden at holde Juleaften hel-