Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
234 17. Vpgive Bonderne endnu 9(?vrct ? eller boldes der over Mark- fred? reises nyt Hegn, og vedligeholdes det gamle? Med Hensyn ril Markfred er Msen kommet langt videre frem end den øvrige Deel af Præstse Amt. Allerede 18*22 skrev Confistorialraad Lund i Kjeldbye: "Bønderne have i mange Aar ikke "vidst af at opgive AZvret. Udskiftning uden Indhegning er "ubekjendt paa Msen. Men Hegnet er som oftest ikke fuld- "stcrndi'gt og sikkert nok, saa at den ene Naboe om Efteraaret "stedse, maa lide nogen Ufred afben anden; men videre gaaer det "ikke; man lukker Gabet saa godt man kan, eller om Naboen "bliver utaalmodig, vogter man om Dagen og tager O.vceget ind "om Natten. Skeer der Skade, da erstattes den, men om Op; "tagelsespenge hores sjeldnere." At Sagen siden er gaaet frem, sees af en Beretning af Skolelærer Benrsen i Hjelm fra 1838. "Overalt paa Moens "Land holdes ftrængt over Markfred. Lodderne og Markerne "(Kobblerne) chegnes med Omhyggelighed, og den fordærvelige Op- "givelfe af LEvret, der saa meget hindrer Agerbrugets Forber "dring, har ingensteds Indpas." Det samme gode Vidnesbyrd har ogsaa Kammerraad Schmidt i Landsled og flere kyndige Landmand givet den mscnffe Mark- fred, og hvad jeg selv har seet af Tilstanden paa Markerne del- om Efteraaret, har forvisset mig om, at om Markfreden paa Moen end ikke er flet saa fuldstændig, som den er i de bedste Egne af Fyen, saa er den dog god, saa er Bestræbelsen for at overholde den dog almindelig, saa at enhver fredelskende Land- mand kan vente at nyde dette store Gode. Lykkelige Moen! maa den tænkende sjellandffe Landmand sukke, naar han læser dette; thi i Prerstoe Amts sjellandste Deel seer det endnu i denne Henseende paa de fleste Steder heelt maar deligt ud. "At afskaffe AZvret," skrev Pasror Hensemann i Aaret 182-2, "var det samme som at forbyde Bonden at holde Juleaften hel-