Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
249
"Hvor Leiligheden tillader det, er det imidlertid vist det
"rettesre at træffe saadanne Indretninger paa Herregaardene,
"at man havde det i sin Magt at bruge Schweitzerie eller
"Holleenderie, efter som Priserne paa Smør og Ost stege
"eller faldt."
19.
Er Hefteavlen i Tiltagende eller Aftagende? Aarsagsrne
x dertil?
Seer man hen til Antallet af de Heste, der tillægges og
holdes, da er det mindre nu end det var for 30 Aar siden; og
for saavidt er Hesteavlen i Aftagende; men seer man hen til
Hestenes Godhed, da ere de allevegne bedre nu end for Udskift-
ningen, og for saavidt er Hestcavlen i Tiltagende. Men sam-
menligner man dette Amts Hesteavl med den der finder Sted i
Randers Amt og den største Deel af Jylland, i Fyen eller blvt
i Egnen mellem Roeskilde og Kjoge, da staaer den unergteligt
tilbage. Maadelige Græsgange opmuntre ikke til Heste-Opdræt,
og svær og idelig Plotning foranlediger ofte, at de unge Heste,
som endnu ikke ere ndvoxede, maa trække for tidligt og for me-
get. Det er altsaa ikke paa de Egne af Amtet, som have stærke
Leerjorder og simpel Græsning, man skal soge en fortrinlig Heste-
Avl. Imidlertid er Fremgangen ril det Bedre umiskjendelig,
og Forholdet mellem Antallet af Heske og Hornqvæg langt for-
deelagtigere nu end i ældre Tider.
Paa tiisen findes endnu i .Pyerne ved Klinten Exemplarer
x af den gamle Race, de saakaldte Klinterotter. Denne Race er
saare bliden, men stærk og- udholdende. Da de fleste Bonder
stræbe efter større Heste, er det vel sandsynligt, at den omsider
ganffe vil vorde fortrængt. Det burde imidlertid ikke ffee'ved
denne, ligesaa lidet som ved nogen anden af vore oprindelige
Hefter, O.vcrgr eller Faare-Racer. Enhver af disse har sikkert
sine gode Egenskaber, og kan til sir Drug være at foretrække for
alle andre. Ligesom det lille nsisomme Hedefaar passer bedst for
de jydffe Heder, saaledes forekommer Klinterotten mig at vare