Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
263 hvortil den da efter 12 Mrle- Skumplen paa Landeveien ankommer i en meget forstødt og morbanket Tilstand. Det er derfor godt, at denne Transport mere og mere bliver overladt Baadforerne, der heller ingen Ploining eller andet Markarbejde have at forsøm- me hjemme. Naar Afsætningen paa Frugten kun er ringe og Priserne flane, stodes ogsaa en stor Deel til Most, som bruges om Efter- aaret istedetfor Hl. Her i Huset have vi forsøgt at tilberede Most efter Vothmanns af Landhuusholdningsselffabet belønnede Priisstrift, og fundet hans Anviisning probat. Især betaler det sig godt at henlægge nogle Ankere Most for at anvende den iste- detfor Viin eller LEdike til Grynsuppe. Bønderne tørre ogsaa nogep Frugt til deres eget Brug, deels i Bagerovnen, og deels i Solen og Vinden, ved at trække Wb- lestykker paa Traade og hænge dem under Tagskjergget paa Solsiden; dog er det især Huusfvlk og Indsiddere, der ingen Bagerovn have, som tørre paa denne Maade. Her i Prcrstcgaarden tørres aarligk Kirsebær, Svedfkeblommer, Pærer og AEbler til eget Brug paa Lærredsrammer, der passe efter Ovnen, og kunne indsættes og udtages, uden at man behover at gaae ind i den hede Ovn. Moller Dalberg i Mehrn, som engang for Kirsebærs Tørring har faaet Præmie af Landhuusholdningsselskabet, fortsætter benitc Industrie og salger Produktet til Urtekræmmere i Kjobenhavn, saa oste som Kirsebærhosten er rig, og Kirsebærrenes Prits tilla, der det. Naar man seer, hvor megen Frugt her spildes i overflødige Frugtaar, deels ved flet og deels ved flet ingen Anvendelse, op- staaer det Hnske, at her paa Egnen kunde etableres en eller flere Ciderfabrikanter og Frngttorrere, der forstode Sagen tilgavns. Vore Svedffeblommer kunne blive ligesaa gode som Svedsker, og adskillige Paresorter, omhyggeligt behandlede, bedre end Figener. Den Mand, der gav sig af med at terre Frugt, kunde tillige tørre Hor, og i den øvrige Tid af Aaret finde Beskæftigelse som Hsrbryder og Hørsvinger. Vel søges vore indenlandske torrede Frugter endnu ikke synderligt i Handelen, naar tørrede Kirsebær undtages; men naar først gode Varer af dette Slags kom til Torvs, vilde de nok blive sogte; men derfor burde denne