Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
263
hvortil den da efter 12 Mrle- Skumplen paa Landeveien ankommer
i en meget forstødt og morbanket Tilstand. Det er derfor godt,
at denne Transport mere og mere bliver overladt Baadforerne,
der heller ingen Ploining eller andet Markarbejde have at forsøm-
me hjemme.
Naar Afsætningen paa Frugten kun er ringe og Priserne
flane, stodes ogsaa en stor Deel til Most, som bruges om Efter-
aaret istedetfor Hl. Her i Huset have vi forsøgt at tilberede
Most efter Vothmanns af Landhuusholdningsselffabet belønnede
Priisstrift, og fundet hans Anviisning probat. Især betaler det
sig godt at henlægge nogle Ankere Most for at anvende den iste-
detfor Viin eller LEdike til Grynsuppe.
Bønderne tørre ogsaa nogep Frugt til deres eget Brug, deels
i Bagerovnen, og deels i Solen og Vinden, ved at trække Wb-
lestykker paa Traade og hænge dem under Tagskjergget paa Solsiden;
dog er det især Huusfvlk og Indsiddere, der ingen Bagerovn have,
som tørre paa denne Maade. Her i Prcrstcgaarden tørres aarligk
Kirsebær, Svedfkeblommer, Pærer og AEbler til eget Brug paa
Lærredsrammer, der passe efter Ovnen, og kunne indsættes og
udtages, uden at man behover at gaae ind i den hede Ovn.
Moller Dalberg i Mehrn, som engang for Kirsebærs Tørring
har faaet Præmie af Landhuusholdningsselskabet, fortsætter benitc
Industrie og salger Produktet til Urtekræmmere i Kjobenhavn,
saa oste som Kirsebærhosten er rig, og Kirsebærrenes Prits tilla,
der det.
Naar man seer, hvor megen Frugt her spildes i overflødige
Frugtaar, deels ved flet og deels ved flet ingen Anvendelse, op-
staaer det Hnske, at her paa Egnen kunde etableres en eller flere
Ciderfabrikanter og Frngttorrere, der forstode Sagen tilgavns.
Vore Svedffeblommer kunne blive ligesaa gode som Svedsker, og
adskillige Paresorter, omhyggeligt behandlede, bedre end Figener.
Den Mand, der gav sig af med at terre Frugt, kunde tillige
tørre Hor, og i den øvrige Tid af Aaret finde Beskæftigelse som
Hsrbryder og Hørsvinger. Vel søges vore indenlandske torrede
Frugter endnu ikke synderligt i Handelen, naar tørrede Kirsebær
undtages; men naar først gode Varer af dette Slags kom til
Torvs, vilde de nok blive sogte; men derfor burde denne