Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

262 tierne blomstre, afgive adskillige af disse Strandbyer f. Ex. Kind- vig og Sandvig, omgivne af temmeligt store Frugttræer, i nogen frastand et meget smukt Skue, da de synes indhyllede i Skyer af Blomster. Denne Herlighed skal denne Egn efter Sagnet skylde Prinds ‘Jørgen, som eiede Iungshoved og havde Vordingborg Slot og Gods til Livgeding, og beholdt begge Dele, efter at han i vinret 1683 var bleven formalet med Dronning Anna afEnep laitd. Denne Prinds skal nemlig have holdt Gartnere, som han ionnede for at drage omkring hos Donderne og plante og pode r deres Haver. At dette Sagn er grundet, synes rimeligt, deels fordi Pontoppidan bevidner, "at Amtet af Prindsens Generositet, „Viivdom og gode Anstalter drog de Fordele, der ei lade hans Hukommelse uddoe"; deels ogsaa fordi disse Frugthaver med deres store og tildeels meget gamle Frugttræer paa fiere Steder mere synes at være noget, der var Egnen ffjcenket herovenfra, end noget der var frembragt ved Beboernes egen Flid. Adskillige af de nuværende Besiddere ere temmelig ligegyldige ved Haverne, og indskrænke sig til at indsamle den Frugt de gamle Træer bringe dem, uden at bekymre sig om at plante nye i de udgaaendes Sted. Andre vise derimod en roesværdig Omhne for at vedligeholde og forbedre deres Haver, s. Ex. Gaardmand og Smed Ole Christiansen af Sagebye, der har anlagt en stor Have med mange Frugttræer tildeels af de finere Sorter, Gaardmand Ole Rasmussen af Sandvig, der bærer megen Omhue for sin Frugt- og Humle-Have, og adffillige andre. Ved Taagebye og Skalsbye findes foruden Haverne ogsaa mange Frugttræer i Markerne og i en lille Hesr selskov. Naar Frugttræerne bære til, er her altsaa en storQverflsdighed af Frugt; men dette indtræffer ingenlunde hvert 2lar. Z Mehrn Præstegaards Have, hvor der ogsaa er mange og gode Wbletrerer, har der kun i 3 Aar iblandt 13 været een ret overflødig Frugthost, i adskillige Aar har den været temmelig gob, i nogle maadelig, og i andre aldeles ingen. Dog pleier i Bøndernes Haver Pære- træerne, især de saakaldte Lærkepæretræer, sjeldnere at flaae feil end AEbletræerne. Z rige Frugtaar afsætte Bsnderne Frugten til Skippere, som lægge ind under Kysten, eller kjore med den til Kjsbenhavn,