Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
261 eller sande Fordeel af disse Haver vil blive endnu større, efter- haanden som.Transporten af Frugterne mere og mere vil blive overladt til Daadforerne alene. Om Bøndernes Haver paa Msen skrev Consistorialraad Lund allerede 1822: " Det kjendes tydeligt i de fleste Bonderhaver, at " der har været en Tid, da man nsiedes med de gamle Frugttræer "og ingen nye plantede; men denne Periode er forbi, idet mindste "her i Egnen, thi paa de fleste Steder planter og poder man "gjerne, og samler Frugttræer, hvor man kan faae dem. Zeg "kjender endog den Bonde, som paa eengang hentede 24 Frugt' " træer hos en Handelsgartner ved Kjsbenhavn." "Ogsaa Kjskkenurter saaer Bondens Kone, men ofte med "maadeligt Held, enten fordi man sparer paa Gjsdning, Danr " ding ø. s. vv eller fordi Gravningen overlades til Fruentimmerne. " Der kjobes derfor mange Urter og Rsdder af omreisende Bsm " der fra Falster." "3 til 4 Skpr. Land eller undertiden mere, er- disse HaverS "almindelige Stsrrelse; men naar man i de gamle Bonderhaver "fradrager den grersgroede Deel, hvor de ældgamle Frugttræs " staae med nogle yngre der imellem; saa er den dyrkede Deel "mindre betydelig. Nogle Haver udmærke sig ved Ziirlighed og " ordentligt Anlæg." Z de 16 Aar som siden ere forløbne har den Sands for Orden og Pyntelighed, som er saa umiskjendelig hos de moenske Bonder, ogsaa viist sig i mange af deres Haver, og fremkaldt Anlæg til Nytte og Fornoielse. SaaledeS anlagde, for at jeg kun skal nævne eet Exempel, Gaardmand Hemming Madsen i Hjelm i Anret 1837 ved Hjelp og Veiledning af Gartneren paa Marienborg en meget pyntelig Lysthave, og plantede en betydelig Deel vilde Stammer, der senere skulle podes. Z Baarse og Hammer Herreder findes gode Frugthaver hos Bønderne især i Kallehave, Mehrn, Allerslov, Zoenshoved, og Skibinge Sogne saavelsom i Udbye Sogn, fornemmelig i Teglr strup Bye, samt i Kjong oq Veilse Dyer. Fra ældre Tider har der isar i de Dyer, som ligge nær ved Stranden paa den sydostlige og østlige Side, været temmelig store Frugthaver især af -Ebler og Pæretræer. Paa den Tid da Frugt;