Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

290 dog en en stor Forffjel i Maaden, hvorpaa de tjene den, og i den Indflydelse, som begges Virksomhed har paa deres hele øv- rige Liv og Maade at være paa. At Hnusmernds og Indsidderes Koner spinde for en Fabrik, er et Surrogat for Huusflid, men ikke Hnusfliden selv. Naar Noden ikke længere er paatrængende, vil denne Art af Flittighed mangen Gang ophore; men bcii rette og ægte Huusflid vil derimod jnst voxe, jo mere den bidrager til voxende Velstand. Hvor der spindes til Fabriker,. ville flere af dem, der arbeide deres Levetid paa at tilvirke Lerred, sjeldeirt eller aldrig faae et Stykke nyt Linned selv, drikke deres Kaffe 4 Gange dagligt og klæde sig i Pjalter; hvor Hnusflid er almindelig, vil Kosten være sund og nærende, reent Linned haves tilstrækkeligt, og Klæderne være hele og varme. Af disse Bemærkninger vil man let ittdsee Grnnden, hvorfor jeg ikke omtaler Kjongs Fabrik uilder bciine Afdeling; men forst under den 26de; thi nagtet den har sysselsat mange Menneffer med at spinde og væve, har den dog ikke kjendelig oplivet Om- egnens Huusflid, da denne endnu staaer tilbage for mange andre Egne, hvor intet Kjsng var i Nærheden. ■ Hnusfliden altsaa, den rette og egentlige, i Præsts Amt kan ingenlunde sammenlignes med den, der finder Sted i Aarhnns og.Randers Amter, paa Sletten i Fyen, eller paa Bornholm og Færoerne, da meget faa af dens Frembringelser koinme i Ha,-.delen. Dog foraarsager den her saa almindelige Skik at give Tjenestefolk Klæder i Lon, at den synes noget mindre end den er. Thi berr som Tyendet her som andre Steder fik lutter Penge til Lon, vilde Huusmodrene igjen kunne have adskillige Stykker Vadmel, Hvergarn og Lerred at sælge paa Markederne, som de nu ffjære ud til Lonningsklerder. Tyendet maatte da atter kjsbe disse Ting paa Markedet, og faaledes erholde paa en Omvei, hvad det nu faaer paa en langt kortere Vei. Den Skik at give Lonnings- klæder ansees derfor af Mange for at være gavnlig, bande fordi den antages at formere Tjenestefolkenes Interesse for Faarenes Rsgt og Herrens Forarbeidmng, og fordi den menes at være en Skotte for Hnusfliden. Det forekommer mig imidlertid meget tvivlsomt, om denne Skik fortjener at bevares eller ikke; thi for der forste foranlediger den ikke sjeldent Disputer om Lonnings-