Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

291 klædernes Qvalitet, og bidrager vist ikke lidet til den idelige Flak- ken her sinder Sted med Tjenestefolk, da de opsige deres Tjeneste, naar Lonningsklcrderne ikke svare til deres Forventninger, hvorimod flig Uenighed bortfalder, hvor Lsnnen er betinget i Penge; og dernæst bidrager den rimeligviis til, atHuusfliden bliver stagende paa et lavere Standpunkt. Bondekonen kan jo ikke have saa megen Opmuntring til at beflitte sig paa smukt Hvergurn og fiint Lerred, naar hun stal udskjære det til Lvnningsklædersom hun vilde have, dersom huu kunde sælge det paa Markedet og haabe at faae mere derfor, jo bedre og finere det var. Zeg maa sam ledes antage, at begge disse Gjenstande, som af andre ansees for at virke gavnligt paa dette Amts Huusflid, Kjongs Fabrik, og Skikken at give Lonningsklæder, snarere virke hæmmende derpaa. Dette.Amts Jordbund er desuden i Almindelighed forfrugt- bar til, at Huusflrdens Frembringelser saasnart her, saaledes som paa mindre frugtbare Egne, skulde vorde Beboernes fornemste Næringskilde. Jordens Dyrkning kræver for meget Arbeide, 21 f' grødens Udtcrrffning sysselsætter i gode Aar Mandfolkene for stor en Deel af Vinteren, til at bønne Art af Vindffibelighed her saa snart vil naae den Hoide^ som paa andre Egne, hvor ten »frugt- bare Jordbund hverken kan fode eller sysselsætte sine Beboere. Imidlertid hersker dog altid nogen Huusflid blandt Qvinder kjsnnet. Et stort Antal Vævere findes blaudt Huusmcrnd og Indsiddere, og de duelige iblandt dem have dog for det meste Arbeide, fnanv Hstren er lykkedes og Aaret ellers er godt, med at verve Lerred, Hvergarn, Dreiel, Vadmel og Multum for Bøn- derne. Meget af det Hvergarn, hvori Bsnderkoner og Bonder- piger ere klædte til Stads, er baade stnukt og godt, og endnu have Silketroierue ikke aldeles fortrænge de smukkere og-solidere plettede Hvergarns Troier. At Huusflidens Arbeider ere af be? tydeligt Omfang, seer man bedst hos Farverne i Købstæderne, hvor mange hundrede Alen Vadmel og mange Pund Uldgarn farves aarlig. Man kan ogsaa forvisse sig derom ved at lægge Mærke ril hvormange af de Deichmannfke med Opskrifter forsynede Farvevarer, og hvormange andre Farvestoffer, der aarlig sælges i Amtets Kjebsræder. 19'