Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
292 Men endskjsndt Qvindeksonnets Hllusflid ogsaa her er agt- værdig, kunde den dog bringes langt videre. Hertil vilde det bidrage at Torrehuse til Herrens Torring og Brydning bleve byggede paa passende Steder paa frie Mark; især da man ofte her indretter Brydegrave paa en forkeert Maade. Zstedetfor at grave en saadan Brydegrav ned paa et tort Sted i fast Zord, har jeg flere Gange seek, at man har anbragt den i en Brakgrsft eller ved en Grøftevold, og dannet dens sverste Kanter af Brerder, som stilledes paa Hoikant, og til hvilke man opdyngede los Jord. Men den uundgaaclige Folge heraf var da ogsaa, at der kom Ild baade i Dræberne og i Herren. Paa mange Steder knnde heiligt behoves bedre Brager og finere Hegler. Bæverne savne ogsaa ofte fine Skeer eller Nitter. Medens jeg var Præst i Norup i Fyen, var den Skik der bleven indfort, at ethvert Barn som gik i Skole, saavel Drenge som Piger, skulde medbringe sit Strikketoi, og strikke medens Læ- reren holdt Forstandsovelse med dem, eller svede dem i Hovedreg- ning. Dette gik meget godt i Fyen, da Forældrene snart selv lærte at indsee Tingens Nytte, og saae at Dornene paa bctutc Maade kunde forsyne baade sig selv og deres mindre Sodskende med Strømper. Da jeg kom her til Mehrn forsøgte jeg at indr fore den samme Skik her; men her var meget iveien. Den ene Dreng knnde ikke faae Strikkepinde, den anden manglede Garn, den tredie maatte ikke strikke for sin Fader. Ieg bragte dem dog til at lære at strikke; men da jeg snart kom efter, at de aldrig svede Kunsten, uden naar jeg saae derpaa, mærkede jeg at jeg stod for isoleret med denne Bestræbelse, og lod den Fugl flyve. Zkke heldigere var jeg nogle Aar senere med mit Projekt til en Haandgjerningsskole, hvori jeg vilde have 2den Klasses Vorn underviste paa de Dage, da de ikke gik i Laseskolen; Dren- gene i at dreie, hugge, forfærdige Træskoe, Kurve, Skeer o. s. v., og Pigerne i at spinde, strikke, sye o. s. v. Ieg havde udkastet Planen og udseet Lærer og Lærerinde. Et fersteledigt jordlosc Huus, hvori der var to rummelige Stuer, ønffcbc jeg at erholde til Leie som et passende Locale. Men da jeg bad Godseieren derom og forelagde ham min Plan, fik jeg det Svar, at han ikke