Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
Men endskjsndt Qvindeksonnets Hllusflid ogsaa her er agt-
værdig, kunde den dog bringes langt videre. Hertil vilde det
bidrage at Torrehuse til Herrens Torring og Brydning bleve
byggede paa passende Steder paa frie Mark; især da man ofte
her indretter Brydegrave paa en forkeert Maade. Zstedetfor at
grave en saadan Brydegrav ned paa et tort Sted i fast Zord,
har jeg flere Gange seek, at man har anbragt den i en Brakgrsft
eller ved en Grøftevold, og dannet dens sverste Kanter af Brerder,
som stilledes paa Hoikant, og til hvilke man opdyngede los Jord.
Men den uundgaaclige Folge heraf var da ogsaa, at der kom
Ild baade i Dræberne og i Herren.
Paa mange Steder knnde heiligt behoves bedre Brager og
finere Hegler. Bæverne savne ogsaa ofte fine Skeer eller
Nitter.
Medens jeg var Præst i Norup i Fyen, var den Skik der
bleven indfort, at ethvert Barn som gik i Skole, saavel Drenge
som Piger, skulde medbringe sit Strikketoi, og strikke medens Læ-
reren holdt Forstandsovelse med dem, eller svede dem i Hovedreg-
ning. Dette gik meget godt i Fyen, da Forældrene snart selv
lærte at indsee Tingens Nytte, og saae at Dornene paa bctutc
Maade kunde forsyne baade sig selv og deres mindre Sodskende
med Strømper. Da jeg kom her til Mehrn forsøgte jeg at indr
fore den samme Skik her; men her var meget iveien. Den ene
Dreng knnde ikke faae Strikkepinde, den anden manglede Garn,
den tredie maatte ikke strikke for sin Fader. Ieg bragte dem dog
til at lære at strikke; men da jeg snart kom efter, at de aldrig
svede Kunsten, uden naar jeg saae derpaa, mærkede jeg at jeg
stod for isoleret med denne Bestræbelse, og lod den Fugl flyve.
Zkke heldigere var jeg nogle Aar senere med mit Projekt
til en Haandgjerningsskole, hvori jeg vilde have 2den Klasses
Vorn underviste paa de Dage, da de ikke gik i Laseskolen; Dren-
gene i at dreie, hugge, forfærdige Træskoe, Kurve, Skeer o. s. v.,
og Pigerne i at spinde, strikke, sye o. s. v. Ieg havde udkastet
Planen og udseet Lærer og Lærerinde. Et fersteledigt jordlosc
Huus, hvori der var to rummelige Stuer, ønffcbc jeg at erholde
til Leie som et passende Locale. Men da jeg bad Godseieren
derom og forelagde ham min Plan, fik jeg det Svar, at han ikke