Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
296
sig for hjemmegjorte Tsier, savne de ikke saa let Mo erskab, og
behove ikke saa ofte at tye til Dostonbordet eller til chronique
scandaleuse, som hvor de incite at Huusfliden ingenlunde kan
betale sig.
Over Mandfolkenes Hrkeslsshed i de lange Vinteraftener
fores ogsaa her i Amtet Klager, der ikkun altfor ofte ere grundede
nok. Dog er det især de ugifte Tjenestekarle, som paa denne
Aarstid udhvile fra Sommerens Arbeide. Zscrr er det meget at
beklage, at Hampens Dyrkning og dens Forarbeidelse til Reeb,
som i Fyen saa ofte yder Mandfolkene en passeirde Vinteraftens-
syssel, her er saa saare lidet almindelig. Her gives vel Huusr
mand, som spinde Neeb af Svinehaar, Koehaar og Hamp for
Betaling; men deres Virksomhed dermed horer mere til Prvfesr
stonsslid, hvolimod Reebs Forferrdigelse ved egenlig Huusslid er
en Sjeldenhed. Ligeledes findes her Huusmænd og Indsiddere,
der føge Erhverv ved at forfærdige Niver, Skovle og Grebe og
sælge dem paa Markederne; hvilket atter vidner om atHuusfliden
er mindre sysselsat med at forfærdige disse Redskaber, end den
burde være. De fyenske Karle vilde ansee det for en evindelig
Skam, om deres Hosbond ffulde behvve at kjobe de River eller
Skovle, der behøvedes i Gaarden; men denne Skam spise mange
af vore Sjellændere op i et Stykke Smorrebrod. Dog kan man
ogsaa her finde enkelte flinke Karle, som sætte en ALre t at for-
syne Gaarden med saadaune Redskaber.
Hliusmand og Indsiddere sysselsætte sig dog som oftest om
Aftenen med en eller anden nyttig Haandgjerning, om ikke med
andet saa med at karte eller afhaspe Tene for deres Kone. 211>;
stilige af dem anvende desværre ogsaa Vinternatten ti! at gaae
i Skoven efter en Byre Brænde.
Som oftest have dog mine Tjenestekarle villet lade sig opmuntre
til en eller anden nyttig Vinteraftens-Syssel, s. Ex. at forfærdige
Træskoe, Kurve, Skeer eller deslige, og om end den Anvendelse,
de have gjort deraf, saalænge de tjente, ikke har været betydeligt
saa er dog siden efter, naat de fik Foden under eget Bord, Vanen
at nytte Vinteraftenen, og Færdigheden i gavnlig Haandgjerning
kommet dem og deres Familier til Gode.