Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

297 Blandt Huusmænd og Indsiddere findes her saaledes mange, som flikke Skoe, lappe Scleroi, sætte Sold, binde Kurve af Lang- halm og Skinner, gjore Trastoe og Skeer, og især et stort Antal, sorn flække Kjappc nd kil Tondebnand i Vinterens Aftener, end- skjondt de tjene om Sommeren og tærsse om Vinteren, saalænge det er Dag, og der er Tarffearbeide at faae. At de egentlige Haandværkere, Vævere, Bsdkere, Trerskoinænd, Huggere, Rokke- dreiere o. s. v. heller ikke ere ledige om Vinteren, fordi Solen er ' gaaet ned, forsraaer sig selv. Z mange Gaarde ere dog saavel Huusfaderen som hans Sønner beskjæftigede paa en nyttig Mgade. Stundnm læse de Lektier med Bornene, som gaae i Skole, spille Violin eller Klarinet. Det vil heraf være klart, at den, som forestiller sig det hele mandlige Personale paa Landet henstrakt paa Bænken og sovende i Kakkelovnskrogen hver Vinteraften, har en overdreven Forestilling om Sagen, der ingenlunde passer alle- vegne, og vi ville haabe, at den Tid ikke mere er fjern, da den ingensteds mere vil passe. Lyst til Læsning bliver mere og mere almindelig. Fra forssjellige Egne i Amtet har jeg faaet Stad- fcrstelse paa, at det er der som her, at mange Bonder gierne ville læse, naar Adgang til passende Lektüre aabnes dem, f. Ex. fra Maglebye i Stevnsherred, hvor der haves et Sognebibliothek; og fra Msen, hvor Almuebibliotheket, der bestaaer af mere end 500 Bind, i Begyndelsen af Aaret 1838 havde 107 Medlemmer, der hver erlagde et aarligt Contingent af 4 A, hvoriblandt 65 Bvn- der. Den Kappelyst, som nu er vaagnet mellem Forfattere og Forlæggere om Almueskrifters*) Affattelse og Udgivelse, giver Grrmd til at haabe> at den vækkede Læselyst ikke af Mangel paa Næring atter skal indflumre. Det store Antal Abonnentere "den danske Bondeven" har, er et meget glædeligt Tidens Tegn; *) Om det rette Jndhold for Almueffrifter og den rette Stiil og Tone, hvori de bor affattes, ere de Lærde meget uenige. Et mærkeligt Beviis herpaa har jeg feet i de Domme, som ere fæl- dede over mine egne Forsøg i dette Genre. En meget competent Dommer fandt nemlig, at min Stiil og Fremstillingsmaade var for alvorlig og ikke let og behagelig nok for Almuen; medens derimod en endnu competentere dadlede mine smaa Skrifter, fordi deres Læsning var Almuen altfor behagelig.