Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
og den Beslutning Trykkefrihedsselstabet har taget, ar nedlægge
mere gavnligt Stof i den Dog, der sikkert kommer i Hvermanbs
Hænder, Almanakken, er meget rigtig og priisvcerdig.
Foruden et Laanebibliothek for Bondestanden, som her i
Sognet har fnndet Sted i længere Tid, er her ogsaa i Vinteren
1839 kommet en Læseforening i Staird ved Forvalter Berendsens
vg Skovrider Dailgs Virksomhed, hvori flere af de mere oplyste
Bonder deeltage; og jeg har i Anret 1839 havt den Glæde, at
endog Bonder fra et Naboesogn ere komne her for at laane Doger.
24.
Findes der udmærkede Agerdyrkere i Egnen? bande af de
stvrre Godsciere og mindre Gaardeicre, i og udenfor
Bondestanden? hvad have de udrettet?
Skjondt Præsto Amt tæller mange dygtige og indsigtsfulde
Agerdyrkere, tager jeg dog i Betænkning offentligt at nævne nor
gen iblandt dem som udmærket, især fordi de fleste af dem, jeg
anseer for de dneligste, ere saa beskedne og fordringslose Mernd,
at de formodentligt vilde vide mig liden Tak derfor. Da den
i Stilhed virkende Agerdyrker, der roligt" passer sin Dont, ofte
tillige er langt dygtigere end den, hvis Færd' og Tale falder
mere i Hittene og vækker mere Opmærksomhed, stod man ogsaa
let Fare for at glemme netop de Gediegneste. Den forste Deel
af ovennævnte Sporgsmaal kan jeg altsaa ikke besvare. Derimod
vil jeg tillade mig at nævne nogle af de hedengangne Landmænd
eller Landeiendommes Besiddere, som have levet og virket i Prasto,
Amt, forsaavidt som deres Virksomhed har havt Indflydelse paa
Amtets Beboeres Velvære eller paa dets Agerdyrkning og Zn-
dustrie i en videre Kreds.
Grevskaber Bregcntved har havt 2 bortkaldte Besiddere,
soln begge have ffjernket Landocconomien megen Opmærksomhed
og stræbt at fremme Forbedringer i Agerbruget. Det er neppe
saa almindeligt erkjendt, som det burde være, at der allerede
under Kong Frederik den 5te blev truffet Forberedelser til flere
af de Forbedringer i Landboevasnet, som i Christian den 7bt6