Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
der har Udsalget, er henlagt en Bog, hvor de mange Fremmede, som
aarlig besee Glasværket, anmodes om at indtegne deres Navne.
Vi kunne ikke flutte denne Beretning om dette betyde-
lig Anlæg, der repræsenterer den Retning-, hvori man maatte
snske at Danmarks Godseiere og Capiralisrer vilde anvende deres
Rigdomme, uden at fremføre de bedste Hnster for dets fremtidige
Flor, at den ædle Dame, der har foregaaet danste Mand meb et
saa hæderligt Exempel paa Mod og Klogskab, maa see de glæder
ligste Resultater af sine utrættelige Bestræbelser.
Z de sidste to Aar har det vu|t. sig nødvendigt at indffrcrnke
Tilvirkningen af Grontglas, og derimod at udvide Productionen
af alle Slags Huusholdningssager og techniske Arbeider af Hvidt;
glas, saavel som af alle Slags Apothekerglas, hvoraf Afsertnim
gen betydeligt har tiltaget, og hvortil man i den overflødige
Mængde af Flint, som findes i Nærheden, har et fortrinligt Ma-
terial. Man har derfor allerede med Held produceret de finere
Sorter Flintglas og Krystal, samt,farvede Glassorter, men har
ikke under den nærværende Lndretning kunnet bestride alle gjorte
Bestillinger. Sliberiet som bestyres af en duelig Sliber, mod,
tager derfor ogsaa nu (1839) Udvidelse.
At Kalkklippen, hvorpaa Faxse ligger, er Guld værd for
de Lodseiere, som have Andeel i den, have vi allerede omtalt un;
der 4be Afdeling, hvor vi viste, at dette dens Værd hidtil havde
forhindret Udskiftningen der, fordi man frygtede for at tabe no-
get af det Terrain, man eiede, hvorunder der var Kalkfteen.
Hvor vigtigt Kalkbruddet der er, hvormeget det indbringer sine
Eiere aarligt, og hvor mange Penge det sætter i Omløb, vil,
som jeg haaber, blive klart af folgende Notitser derom.
Da Kalkstenen ved Faxoe paa de fiesie Steder vedbliver at
være haard, uagtet den er udsat for Luft og Veir, og kun paa
enkeltx Steder smuldrer og forvittres af disse, ere Sidevæggene
i Kalkkulerne eller, som Bønderne kalde dem, Liimgravene næsten
alle lodrette. Disse Kuler indtage allerede et betydeligt Areal,
og forstørres aarligt, da henved 1,600 Kubikfavne Steen der
brydes af de større Stykker alene, som ere tjenlige til at satte i
Favn, og til at indsætte i Kalkovnene. Desuden losbrydcs un-
der Arbeidet en stor Mængde mindre Stykker, som man med en