Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

334 terminus techmcus kalder Dattinger, og en Deel Kalkgrulis, som enten forbliver i Kulerne og ligger iveien der, eller bortkjores for at bruges som Veifyld. Da enhver Lodseier bryder paa sin Ager, og disse Agre ofte ere smaa, lægge Arbeiderne, som bryde Steen for den ene Lodsr eier, meget ofte den afgrewede Zord, Kalkgruset og Battingerne saaledes til Side, at de ligge iveien for Brydningen paa Na- boens Ager. Da der saaledes brydes fort paa mange forskjellige Steder, uden at der kan lægges een Plan for hele Arbeidet eller indfores en bestemt Orden ved samme, bliver Arbejdet derved langt besværligere og kostbarere, end det behsvede at være, der- som Lodsejerne enedes om at lade det drive for fælleds Regning, og deelte Udbyttet efter Actier eller Lodder, som burde tillægges enhver i Forhold til den Andeel han eiede i Bjerget. Hvormeget der aarligen brydes, beroer tildeels paa Afsæt- ningen i det foregaaende Aar, dog kan man omtrent antage, at der brydes hvert Aar: for Rosendal..................... 600 Cubik-Favne Steen. for Strandegaard under Baroniet Gaunoe........................ 300 ----- --------- for Zomfruens-Egede.... 300 ----- —— for Vemmetofte.. ..... 300 —— —— for Sognepræsten . . . . . loo --------------- --------- I Alt 1600 CubikrFavne Steen. Prisen paa en Cubikfavn Kalksreen er: i Kulerne selv................... 13 Nbd. ved Stranden . ....................16 — frit ombord leveret i de Fartsier, som indfinde sig ved Faxse Strand . . 18 — Arbeidslsnnen for at bryde og sætte en Cubikfavn Steen er paa Arbeidernes egen Kost 2 Nbd. 3 Mk. Man regner, at en dygtig Arbeider kan bryde og sætte en Favn Steen om Ugen. Stenen brydes med Jernkiler, Hammere og svare Iernstcrngcr. Undertiden bores den ogsaa og sprænges med Krudt. Z varmt Veir om Sommeren er der trykkende hedt i Ku- lerne, da det ikke kan lufte dernede, og ingen Skygge gives. I Frostvejr kan der ikke brydes, da Arbeiderne paastaae.