Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

________________________ 335 at Frosten binder Stenen; og naar stærkt Sneefog indtræffer, fylder Sneen Kulerne, saa at der ikke kan arbeides. Af Vand gelteres man derimod ikke i Kulerne, da Kalkstenen inddrikker alt Vandet, der synker igjennem dens Revner. Vognleien af en Favn Steen, som udgjor 8 a 10 Læs, fra Kulerne til Faxse Strand er 3 Nbd. Da man vel kan regne, at Transporten til Kalkværkerne i Nærheden af Faxoe, ved Vemmetofte, Vindbyeholdt o. s. v.-, omtrent er ligesaa dyr, saa kan man vel antage, at Kalkbruddet ved Kjorsler alene giver Omegnens Bonder en brutto Indtægt af 4,800 Nbd. Steenbrydernes Antal er: for Rosendal _______________________......... 3o — Zomftuens-Egede................12 — Vemmetofte............................... 12 — Strandegaard...................._ — Provsten i Faxse..............._ Z Alt 64. Brydes der nu 1600 Fav,re aarlig i alle Faxses Kuler a 2| Rbd. pr. Favn, da er hele Steenbryder- og Opscetter-Lon- nen 4,000 Rbd. om Aaret, hvoraf altsaa kan regnes paa hver Arbeider 62.^ Nbd. Kunde Faroe Bye blive udsliftet og Kalkbjerget frahegnet, samt Lodseierne forenes om at drive Kalkbrydningen i Forening for fælleds Regning, da vilde Arbeidet derved meget kunne let-' tes. Man kunde gaae frem efter ordentlig Plan. Battinger, Kalkgruus og Jord vilde ikke saa ofte ligge Arbeiderne iveien. Opkjorselen af Knlerne er. allerede nu noget besværlig, og vil med Tiden blive det mcrez efterhaanden, som Kulerne blive dy- bere. Men dreves Brydningen efter een ordnet Plan, var det maassee muligt allerførst at bryde en Vei fra Kulernes Bund ud qjennem Bjergets sstltge Side, hvorved man aldeles kunde undgaae at kjsre opad Bakke med de svære Steenlees. Hvor betydelig Lodsejernes Indtægt af Kalkbruddet maa være, vil man af foranstaaende Data selv kunne flutte. Stram degaard s. Ex. udskiber aarlig omtrent 270 Cubikfavne Kalk- steen, og ved dens Kalkværk brændes hvert Aar 5 å 600 Tdr. Stecnkalk.