Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
336 En Tid lang var Zomfruens.Egedes Eier indskrænket i Be- nyttelsen af Kalkbruddet, fordi han manglede en Steenplads ved Stranden og Leilighed til Afsætning og Udstibning der; men af- døde Geheimeraad Holstein-Nathlou forhoiede betydeligt Zomr fruens-Egedes Vcrrdie, da det lykkedes ham at faae Arvefæste paa et Stykke Zord ved Faxse Strand, tjenligt til Udskibnings-, sted og Steenplads, der horte til en Universitets-Bondes Gaard; hvorved han, som forud var lodtagen i Kalkbjerget, ogsaa fik Deel i Afsætningen og Udbyttet deraf. Z Kjobenhavnsposten af 10be Januar 1838 er Udskibnin- gen af Kalksteen ved Faxoe Strand for Aaret 1837 opgivet at være 268 Ladninger (det er da vel ikke fulde Ladninger; men 268 Skibe, som efter at have været i Kjobenhavn, indtoge nogle Cubikfavne Kalk paa Netonren til Kalkbrænderierne ved deres Hjemstavn.) Sammesteds er den aarlige Udstibning af Kalkfteen med et rundt Tal ansat til 1000 Cubikfavne; men der er visi Grund til at antage at den er noget storre. Da Kalkstenen fra Steenpladsene ved Stranden atter maa kjores ud i Vandet, og der langes paa Baade, som bringe den ' ud til Skibene, ere Udskibnings r Omkostningerne atter en beti;; delig Summa, omtrent 2000 Nbd. aarlig, som Kalkbruddet scetr ter i Omlob ved Faxse Strand. Dets Vigtighed for Alle baade Hoie og Lave i Faxse Sogn og dets nærmeste Omegn, er saar ledes indlysende. Maatte kun Naturens rige Gave ikke evigt binde Faxse Vye i Fælledsjkabcts fordærvelige al frie Udvikling hæmmende Lænker; men en ordentlig Udskiftning af dens Mar- ker og en planmæssig Benyttelse af Kalkbrnddet lade den ind- tage den Plads blandt vore meest velhavende Landsbyer, hvortil Naturen synes at have bestemt den. Siden Aaret 1835 hav Fiskeriet af Høstsild lige ud for Stevnsklint været fortrinligt/ Silden indfandt sig tidligt og blev staaende ved Stevns 6 a 10 Uger. Ved de 3 Fiskerlejer Bor ges7ov, Hoierup og Lillehedinge er fanget omtrent 20,000 Ol aarligcn. 3 store Baade fra Faroe Strand have ogsaa begyndt ' at tage Deel i bette Fisserie. Silden gaaer en halv Alen fra Havbunden og tages med fine Garn af Horgarn, der opstilles som et Gjerde. Silden vil trænge igjennem Maskerne, men