Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
En Tid lang var Zomfruens.Egedes Eier indskrænket i Be-
nyttelsen af Kalkbruddet, fordi han manglede en Steenplads ved
Stranden og Leilighed til Afsætning og Udstibning der; men af-
døde Geheimeraad Holstein-Nathlou forhoiede betydeligt Zomr
fruens-Egedes Vcrrdie, da det lykkedes ham at faae Arvefæste
paa et Stykke Zord ved Faxse Strand, tjenligt til Udskibnings-,
sted og Steenplads, der horte til en Universitets-Bondes Gaard;
hvorved han, som forud var lodtagen i Kalkbjerget, ogsaa fik
Deel i Afsætningen og Udbyttet deraf.
Z Kjobenhavnsposten af 10be Januar 1838 er Udskibnin-
gen af Kalksteen ved Faxoe Strand for Aaret 1837 opgivet at
være 268 Ladninger (det er da vel ikke fulde Ladninger; men
268 Skibe, som efter at have været i Kjobenhavn, indtoge
nogle Cubikfavne Kalk paa Netonren til Kalkbrænderierne ved
deres Hjemstavn.) Sammesteds er den aarlige Udstibning af
Kalkfteen med et rundt Tal ansat til 1000 Cubikfavne; men der
er visi Grund til at antage at den er noget storre.
Da Kalkstenen fra Steenpladsene ved Stranden atter maa
kjores ud i Vandet, og der langes paa Baade, som bringe den
' ud til Skibene, ere Udskibnings r Omkostningerne atter en beti;;
delig Summa, omtrent 2000 Nbd. aarlig, som Kalkbruddet scetr
ter i Omlob ved Faxse Strand. Dets Vigtighed for Alle baade
Hoie og Lave i Faxse Sogn og dets nærmeste Omegn, er saar
ledes indlysende. Maatte kun Naturens rige Gave ikke evigt
binde Faxse Vye i Fælledsjkabcts fordærvelige al frie Udvikling
hæmmende Lænker; men en ordentlig Udskiftning af dens Mar-
ker og en planmæssig Benyttelse af Kalkbrnddet lade den ind-
tage den Plads blandt vore meest velhavende Landsbyer, hvortil
Naturen synes at have bestemt den.
Siden Aaret 1835 hav Fiskeriet af Høstsild lige ud for
Stevnsklint været fortrinligt/ Silden indfandt sig tidligt og blev
staaende ved Stevns 6 a 10 Uger. Ved de 3 Fiskerlejer Bor
ges7ov, Hoierup og Lillehedinge er fanget omtrent 20,000 Ol
aarligcn. 3 store Baade fra Faroe Strand have ogsaa begyndt '
at tage Deel i bette Fisserie. Silden gaaer en halv Alen fra
Havbunden og tages med fine Garn af Horgarn, der opstilles
som et Gjerde. Silden vil trænge igjennem Maskerne, men