Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

339 27. Hvilke Dele af Landbruget fortjene efter Local- og Tids- Omstændigheder især Anbefaling? fortjener den ani- malske eller vegetabilske Produktion Fortrinet? af bctt forste igjen enten Ovæg- eller Faareavl, eller Heste- opdræt? hvilke Dcexter, enten til Sæd, Foder eller Handel, kunne med mcest Fordeet dyrkes? At det allerede er meget længe siden at disse Sporgsmaal have sysselsat tænkende Landmænd, kan blandt andet sees af Cor lumella i hans Fortale til 6te Bog; thi baade var han selv overbeviisr om at Qvcegavl var fordeelagtigst, og mener at derfor i det latinske Sprog baade Penges og Eiendoms Benævnelser udledes af Clvæg (pccunia og peculium af pecus), ligesom endnu hos de nomadisse Folkeflag al Rigdom bestaaer i Hjorde, og tillige beraaber han sig til Bestyrkelse for denne sin Forme- ning paa et Udsagn af Marcus Cato. Thi paa det Sporgsr maal, ved hvilken Deel af Landvæsenet man snarest kunde blive rig? svarede Cato: "ved god Qvcegavl." Da der atter spurg- tes, hvad dernæst var meest indbringende? svarede han "middel- maadig Qvægewl." Endeligt tilføre nogle Skribenter, at Cato til det Sporgsmaal, hvilken Green af Agerdyrkningen, der tib kom 3bie Rang med Hensyn til de Fordele deraf kunde ventes, skal have svaret: "slet Q.vergavl;" — hvilket sidste Svar Colu- mella dog ikke anseer det troligt, at en saa vits Mand kan have givet. Om vi end ingenlunde kunne anbefale flet Qvægavl, saa ligger der dog den Sandhed til Grund for Catos Svar, at Qvægavl maa være Grundstotten for Agerbruget, hvor dette stal gage frem og hvor Jorderne skulle vinde i Kraft. Hovedreglen maa derfor være at stræbe efter saa stor Qvægbesætning, som paa det givne 21 real ved dets hensigtsmæssigste Drift godt kan holdes » - holdes i god Standikke sultfodes. Aren Besætnin- gens Størrelse maa igjen bestemmes efter Jordernes Beskaffen, hed, dereö større eller mindre Græsrighed, Tillægget af Engbund, Græsning o. s. v. 22'