Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
310 Vi have i det Foregaaende seek at en stor Deel af Præsto Amts Jorder ere stærkt lerede, 'og derfor i Almindelighed bære bedre Korn end Græs. Paa disse kan Qvergbescrtningen knn blive af Betydenhed, enten ved at bruge Sommerstaldfodring, eller ved at udlægge Zorden med Klover og Thimothei - Græs sirax efter Gjodningen. Saadanne Jorder findes især paa Moen, i Stevnsherred og i en Deel as Daarse og Faroe herreder. Men Principet at udlægge Jorden i fuld Gjodningskraft er især udfort i sin fulde Conseqvents af enkelte Landmænd udenfor Bondestanden s. Ex. Brødrene Valentiner, der have forpagter Soeholm og Gjorslov i Stevnsherred. Hvad der af disse med saa megen Kraft er udfort, er vistnok værd at efterligne, for etb hver, som ikke savner Evne til at give sin Zord et Forskud ved Mergling og andre Grundforbedringer, og som ikke behøver æng- stetigen at spørge, om han strax forste og 2^t Aar kan opnaae den største Fordeel nf sin gjodede Zord. En anden Deel af Præsto Amt, hvor Zorden er lettere, giver bedre Græs og Klover, og hvor man har mere Engbnnd, egner sig derimod mere for animalsk Produktion, uden at derfor • en Hovedforandring i Driftsmaaden var nødvendig. Dette el især Tilfældet med en Deel af Hammer og Tybjerg Herreder. Vi ville nu hore nogle af de praktiske Landmænds Vota herom fra de forskellige Egne. Consistorialraad Lund i Kjeldbye: "I den simple Dondes "Landbrug mener jeg ,at Kornavl og O.vagavl maa understøtte "hverandre, og at det Agerbrug hos Bonden er bedst, hvor "begge Slags Avl forenes til Fremgang for begge.' Nærmere "ved Hovedstaden, eller overalt, hvor Afsætningen er let og fik- "ker, kan Tidsomstændigheder maaskee tilraade, at Kornavlen al- "deles underordnes den animalske Produktion; men paa en afy- "des He og hos den simple Bonde vilde Forsøget neppe lykkes. "At de fleste moenske Bonder saae for meget Korn, og maa "uorede næsten alt af deres Kornssjeppe, er Grundfeilen ved de- "reö Agerbrug/' Til dette Votum som er afgivet 1822 skulle vi blot hvad decs sidste Passus angaaer bemærke, at mange dygtige moenffe Dollder ved ar besaae Brakmarken med Grønfoder og ved halv