Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
310
Vi have i det Foregaaende seek at en stor Deel af Præsto
Amts Jorder ere stærkt lerede, 'og derfor i Almindelighed bære
bedre Korn end Græs. Paa disse kan Qvergbescrtningen knn
blive af Betydenhed, enten ved at bruge Sommerstaldfodring,
eller ved at udlægge Zorden med Klover og Thimothei - Græs
sirax efter Gjodningen. Saadanne Jorder findes især paa Moen,
i Stevnsherred og i en Deel as Daarse og Faroe herreder.
Men Principet at udlægge Jorden i fuld Gjodningskraft er især
udfort i sin fulde Conseqvents af enkelte Landmænd udenfor
Bondestanden s. Ex. Brødrene Valentiner, der have forpagter
Soeholm og Gjorslov i Stevnsherred. Hvad der af disse med
saa megen Kraft er udfort, er vistnok værd at efterligne, for etb
hver, som ikke savner Evne til at give sin Zord et Forskud ved
Mergling og andre Grundforbedringer, og som ikke behøver æng-
stetigen at spørge, om han strax forste og 2^t Aar kan opnaae
den største Fordeel nf sin gjodede Zord.
En anden Deel af Præsto Amt, hvor Zorden er lettere,
giver bedre Græs og Klover, og hvor man har mere Engbnnd,
egner sig derimod mere for animalsk Produktion, uden at derfor
• en Hovedforandring i Driftsmaaden var nødvendig. Dette el
især Tilfældet med en Deel af Hammer og Tybjerg Herreder.
Vi ville nu hore nogle af de praktiske Landmænds Vota
herom fra de forskellige Egne.
Consistorialraad Lund i Kjeldbye: "I den simple Dondes
"Landbrug mener jeg ,at Kornavl og O.vagavl maa understøtte
"hverandre, og at det Agerbrug hos Bonden er bedst, hvor
"begge Slags Avl forenes til Fremgang for begge.' Nærmere
"ved Hovedstaden, eller overalt, hvor Afsætningen er let og fik-
"ker, kan Tidsomstændigheder maaskee tilraade, at Kornavlen al-
"deles underordnes den animalske Produktion; men paa en afy-
"des He og hos den simple Bonde vilde Forsøget neppe lykkes.
"At de fleste moenske Bonder saae for meget Korn, og maa
"uorede næsten alt af deres Kornssjeppe, er Grundfeilen ved de-
"reö Agerbrug/'
Til dette Votum som er afgivet 1822 skulle vi blot hvad
decs sidste Passus angaaer bemærke, at mange dygtige moenffe
Dollder ved ar besaae Brakmarken med Grønfoder og ved halv