Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

23 af Fsdte i disse 37 Aar er 271; men efter Folketællingerne 1801 og 1834 er Folketallet her i Sognet formeret med 333 Personer; hvoraf igjen kan fluttes, at 62 ere indvandrede fra andre Sogne, hvilket og er troligt, da her er bygget en Deel nye Huse i dette Tidsrum. Z Aarene 1809 — 1810 - 1829 — 1831 — 1832 og 1834 har de Dodes Antal oversteget de Fodtes; men i alle de øvrige 31 Aar har Overffuddet været paa de Fødtes Side. Fol- kemængden er altsaa i det Hele tiltaget betydeligt, hvilket ogsaa er Tilfaldet med Prcrstoe Amt, som en Eenhed betragtet. En Folge heraf er det, at paa adskillige Egne Arbeide og Fortjeneste begynder at fattes for Huusmænd og Indsiddere, især naar Hosten er knap, da mange af dem ligge ledige fra Nytaar eller dog fra Kyndelmisse til St. Hansdag. At udfinde Arbeide og Syssel- sættelse for dem i denne Deel af Aarct, er altsaa en Sag, der bsr befkjæftige Landets og Almuens Venner. Man vil maaffee vente her at finde en Charakteristik over Præstse Amts Beboere eller over den sydsjcllandffe Bonde, Moenr boen og Beboerne af de mindre Her, som hore til Amtet; men at levere en saadan bliver mere og mere vanskeligt, fordi den tiltagende Civilisation her som allevegne udfletter det Charakterir Me, og Lysten til at antage nye Moder og Sæder bringer det Særegne til at krybe i Skjul. Det er derfor kun enkelte fragr mentariste Bemærkninger, jeg i denne Henseende kan levere. ' Uagtet Sundet,, som adskiller Moen fra Sjelland, kun er smalt, forekommer det mig dog, at Msenboen mere ligner de ovrige Heboere især paa Falster, Langeland og Fyen i Sæder og Manerer, end Sjellænderne. Men her som allevegne viser det sig at Fremgang i Velstand og Oplysning have mærkelig Jndr fiydelse paa Levemaade og Sæder; og naar man derfor taler om et Folkefærd i Almindelighed, forstemer det sig selv, at Undtagel- serne altid blive mange. Det kan saaledes ikke nægtes, at Tyr vetie især Skovtyverie og det lumpne i Fyen hartad ukjendte Tyverie, at stjæle Toirene fra Kreaturerne paa Marken, altfor ofte udøves her i Sjelland. Men hvad Skovtyveriet cmgaaer, da hidrører det deels fra den med ModcrSmclkcn indsugede For- dom hos Bondestanden "at Vorherre ikke har ladet Skoven groe