Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

24 ” for eet Menneske alene" deels ogsaa paa nogle .Egne fra Man- gel paa gode Torvemoser, eller paa Adgang for Almuen til at erhverve sig sit Brændsel t disse ved Arbcide. Z det trange Foraar 1831 tiltog Tyveris af Fødevare i en saadan Grad, at her i Sognet s. Ex. paa een Nat sseete Indbrud i 4 Gaarde og allevegne i Spisekamrene; men saasnart der ved det kongelige Rentekammers Foranstaltning blev anviist de arbeidslose Menne- sker Arbeide og Fortjeneste i de kongelige Skove, ophorte disse Tyverier ganffe. Z Ploietiden, i Hosten og naar der kjeres Gjodning ud, arbeider den sydsjellandske Bonde trods den fyenffe; derimod kan det nok være, at her loies lidt mere til andre Tider, som tildeels hidwrer derfra, at SandF for Orden og Pyntelighed i Henseende til Bagninger og Indhegninger er mindre alminde- lig blaildt den her saa talrige Klasse af Fæstebønder. Blandt Selveierbonderne især paa Moen er denne Sands dog noksom vaagen, og yttrer ogsaa sin vækkende Kraft. Z Hoflighed over- gaaes den sydsjellandffe Bonde neppe af nogen af de andre Pro- vindsers Beboere. Hans Sprog er tydeligt og forstaaeligt; og skjondt jeg selv er en Fyenboe, maa jeg erklære det for en pulir Fordom, at det bedste Dansk sknlde tales i Fyen og navnligen i Odense. Derimod er jeg tilboiclig til at troe, at Bondestanden i det sydlige Sjelland og paa Mven taler bedre og mere forstaae- ligt Dansk end Bondestanden i nogen af Danmarks svrige Pro- vindser eller Egne. Den sydsjellandske Bondes Sprog er saa hofligt, nt han, selv naar han er vred, sjeldent beskylder sin Modstander for at sige Logn; men som oftest noies med at sige: "det er feil du siger". Eder og Forbandelser hores sjeldent af Mand, der have traadt deres Berneskoe. Adskillige Euphemismer ere her stadigt i Brug f. Ex.: Notter og Muus kaldes Ondskab; at ernære sig ved at tigge, hedder at nære sig mellem Folk; at blive greben i Tyverie, at komme i Forlegenhed; at ssaffe sig noget ved at borge, trygle, eller i altfald stjæle, hedder, at fare vild derom. Paa Idiotismer har Bondens Sprog heller ingen Mangel. Vedfsiede Fortegnelse indeholder nogle af t>em, som her paa løgnen ere meesi gængse (see Tab. B). Naar Zunge i hans humoristiffe Skildring af den nord- siellandsse Almue antager, at denne i Almindelighed ikke er saa iMaiTWimiiimn« i il . ..... ..... '' ’ — ■