Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
stor af Væxt eller saa senefast som den fyeuffe, jydffe eller hob
steenffe, og udleder denne Lidenhed dcels af de for tidligt ind-
gaaede eller i Alderen altfor ulige ZEgteskaber, og deels af Bræn-
devinens for tidlige Nydelse; da kan jeg derimod ikke sinde, at
den sydsjellandfke Bonde er mindre af Væxt end den fyenffe,
uagtet de 3 nysnævnte Aarsager ogsaa klinde være virksomme
her paa Egnen. Thi her findes mange smukke og velvoxne Folk,
endskjondt de unge Karle som oftest gifte sig, saasnart de enten
paa Sessionerne have trukket Frilod, eller de have udtjent de
2 Aar ved Garnisonerne; og endffjsndt ZEgteskaber, hvori Hnr
struen kunde være Hosbondens Moder, eller vice versa, heller
ikke her ere sjeldne.
Blondt Haar og blaae eller graablaae Hine ere vel de
almindeligste, dog ere sorte Haar og brune Hille ingenlunde
sjeldnere i det sydlige Sjelland end i Fyen. Paa Moen sees
ogsaa stnndnm sort krollet Haar forenet med blaa Hine og rode
og,hvide Kinder eller den Hudfarve, som ellers er almindeligst
hos blonde Folk. Beboerne paa den lille He Nyord ved Moen,
der som Lootser ligge meget paa Sven, ere for det meste af en
stærk og kraftig Legemsbygning.
Den Maade at hilse paa, som Zunge omtaler som almin-
delig paa hans Tid blandt Banderne paa Frederiksborg Amt,
nemlig at kysse paa sin egen hoire Haand, og derpaa rakke
den til den Person, man hilser; (til hvilken han alt sinder Spor
hos Zob Cap. 31, V. 26-27) er endnu brugelig blandt Bom
derne i det sydlige Sjelland; men kun naar de ville vise beitz
som hilses, baade LErbodighed og Velvillie. Undertiden seer
man ogsaa saavel Mandfolk som Fruentimmer at neie, i det de
hilse Folk af hoiere Stand.
.Blandt Herstebsnderne, især blandt de mindre formuende af
dem, er Gaardenes Dygningsmaade endnn som oftest temmelig
simpel og gammeldags. Paa en saadan Gaard er da kun een
Skorsteen, dersom der ikke boer Insiddere eller Aftægtsfolk i den.
Ved en og samme Skorsteen ere Bagerovnen, Ildstedet, hvor
Maden koges, eller Stegerset, Bryggerkjedlcn og Bilæggerkakkel-
ovnen til Dagligstuen sædvanligviis anbragte. Ligesaa compen-
dieus er Stuernes Indretning i de ældre Fæstegaarde, hvor den