Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
25 stor af Væxt eller saa senefast som den fyeuffe, jydffe eller hob steenffe, og udleder denne Lidenhed dcels af de for tidligt ind- gaaede eller i Alderen altfor ulige ZEgteskaber, og deels af Bræn- devinens for tidlige Nydelse; da kan jeg derimod ikke sinde, at den sydsjellandfke Bonde er mindre af Væxt end den fyenffe, uagtet de 3 nysnævnte Aarsager ogsaa klinde være virksomme her paa Egnen. Thi her findes mange smukke og velvoxne Folk, endskjondt de unge Karle som oftest gifte sig, saasnart de enten paa Sessionerne have trukket Frilod, eller de have udtjent de 2 Aar ved Garnisonerne; og endffjsndt ZEgteskaber, hvori Hnr struen kunde være Hosbondens Moder, eller vice versa, heller ikke her ere sjeldne. Blondt Haar og blaae eller graablaae Hine ere vel de almindeligste, dog ere sorte Haar og brune Hille ingenlunde sjeldnere i det sydlige Sjelland end i Fyen. Paa Moen sees ogsaa stnndnm sort krollet Haar forenet med blaa Hine og rode og,hvide Kinder eller den Hudfarve, som ellers er almindeligst hos blonde Folk. Beboerne paa den lille He Nyord ved Moen, der som Lootser ligge meget paa Sven, ere for det meste af en stærk og kraftig Legemsbygning. Den Maade at hilse paa, som Zunge omtaler som almin- delig paa hans Tid blandt Banderne paa Frederiksborg Amt, nemlig at kysse paa sin egen hoire Haand, og derpaa rakke den til den Person, man hilser; (til hvilken han alt sinder Spor hos Zob Cap. 31, V. 26-27) er endnu brugelig blandt Bom derne i det sydlige Sjelland; men kun naar de ville vise beitz som hilses, baade LErbodighed og Velvillie. Undertiden seer man ogsaa saavel Mandfolk som Fruentimmer at neie, i det de hilse Folk af hoiere Stand. .Blandt Herstebsnderne, især blandt de mindre formuende af dem, er Gaardenes Dygningsmaade endnn som oftest temmelig simpel og gammeldags. Paa en saadan Gaard er da kun een Skorsteen, dersom der ikke boer Insiddere eller Aftægtsfolk i den. Ved en og samme Skorsteen ere Bagerovnen, Ildstedet, hvor Maden koges, eller Stegerset, Bryggerkjedlcn og Bilæggerkakkel- ovnen til Dagligstuen sædvanligviis anbragte. Ligesaa compen- dieus er Stuernes Indretning i de ældre Fæstegaarde, hvor den