Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- JcMRMW-_______
26
rummelige som oftest panelede Dagligstue, der tillige tjener til
Sovekammer for en stor Deel af Familien, ogsaa er den bedste;
thi om der ogsaa findes en sverste Stue ovenfor Dagligstuen,
faa er den ofte mindre og maadeligere meublerct, og mere at
ansee som et Gjemmesred eller Pulterkammer^ end som en Stadr
sestne. Hos mere velhavende Fcrstebsnder, der i den senere Tid
have ombygget deres Stuehuse, finder man dog ogsaa en eller to
smukke Stuer med Brædegulv ovenfor Dagligstuen, forsynede
med smukt og godt Boehave. Blandt Arvefæsterne ere Byg-
ningerne i Gjennemsnit allerede noget bedre end hos Fæsterne;
og blandt Selveierne især paa Me-n seer man meget smukke, for
ikke at sige prægtige Bondergaarde, med store Ruder i Vinduerne,
Havestuer med Glasdorre o. s. v. Z Stevnsherred bruges Kridt-
stenen meget i Bsnderbygninger saavel til Vægge som Skorstene,
ligesom da baade Kirker og Herregaarde der ere opforte af samme
Materiale.
Tagene ere hos Bønderne næsten alle af Straa, som fast-
bindes med Hesselkjæppe og Tækkcgarn ø: tjærede Hampesnore.
Zstedetfor Tækkegarn bruges dog ogsaa stundum Pilcvoier, der
her kaldes Viber eller Vidier; men at snoe Simer af Halm til
at tække med, hvorved man kan -undvære baade Kjappe og Tækker
garn, er her en ribekjendt Kunst, da her vel neppe er Nogen,
som forftaaer at stryge en Sime.
Kollekakkelovne eller store Ecnetages Vindovne med Zernr
luger for, som ere sag almindelige i de fyenffe Bonders Daglig-
stuer, og hvori Maden til daglig Brug koges, ere lidet i Brug
her. En Huusmand her i Byen, hvis Kone er fra Fyen, har
i mange Aar havt en saadan Kollekakkclovn og benyttede den
med siensynlig Fordeel; men endnu troer jeg ikke, at her ere
komne flere end den samme; da man ellers her bliver ved Vilægr
gerne, tildeels vel formedelst Kollekakkelovnenes hoiere Priis, til;
deels fordi Bilæggerne blive stagende, hvor de staae, og folge
med Gaardene eller Husene, saalcrnge disse blive i samme Fæsters
Familie. Da nu disse Bilæggere, især hvor der er gamle Folk,
ikke sjelden opvarmes midt om Sommeren, og altid ere beqvemme
og sikkre Gjcmmesteder for Kjokkenildcn, naar denne ikke bruges,
ville de vist endnu længe vedblive at vare, hvad Zunge kaldte