Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
348
Reiser. Efter at Godset er frasolgt, haves en Arbetdshjelp af
7 Ugedagsmænd daglig og 400 Hostdage og Ladedage af Godsets
Huusmænd; men forøvrigt drives Gaarden ganske med egne Folk
og Heste. Folkenes Antal er 10 Karle, 1 Smed, 2 Drenge,
6 Røgtere, 1 Meieriebestyrer, 1 Meiersse, 1 Hnusholderffe og
14 Piger. Hesteholdct er: 24 Arbejdsheste, 1 Kjernehest, 2 Land-
seneerheste og desuden om Sommeren 4 Mergelheste, som alene
bruges til Mergelkjorsel. Qvagbesertningen er bragt til 270 Mei<
eriekoer, og 60 Toaarsr og Eetaars-Qvier. Under Gaarden drives
8 store Marker, paa 70 Tonder Land hver, og 7 mindre, paa
10 Tonder Land hver, altsaa i Alt 630 Tdr. Land Ager. En-
gene som flaues og hostes til Gaarden indeholde et Areal af
370 Tonder Land. Denne betydelige Gaard drives med denne
Arbeidskraft ei alene til Fuldkommenhed; men staaer endog til
ingen Tid, det væve sig Vaar, Host eller Efteraar, tilbage med
sin Markgjerning for nogen af Egnens andre Gaarde, om end
disse drives med Hoverie. Gode Afgrøder og rigt Udbytte af
Meieriet godtgjore ogsaa, at sacwel Ager som Eng blive passede
til rette Tid og paa rette Maade. Man seer altsaa her, at en
stor Gaard kan drives særdeles vel uden Hoverie med en forholds-
viis ringe Hestekraft.
Pileplantninger paa Hegnet, som finder Sted paa Msen,
paa Skroget mellem Kallehave og Præftoe, samt i Egnen omkring
Jnellinge i Stevnsherred fortjene at anbefales til Efterfølgelse.
Til Advarsel maa derimod anføres:
a. For de fleste Egne af Amtets sjellandste Deel Mangel paa
Markfred, og deraf folgende sildig Saacning af Vintersæden,
der oste foranlediger at denne ikke bliver, hvad den efter
Jordernes og Dyrkningens øvrige Beskaffenhed knnde og
burde være.
b. Denne Mangel i Forbindelse med Ulyst til at opfore Hegn
foranlediger, at Bonden sjelden indhegner sin Brakmark,
i hvilken Gjas og Gjæslinger, Faar og Lam gaae lose.
Derfor gaaer et fattigt Barn som Hyrdehlind i enhver sam
dan Brakmark, for at vogte, som det kaldes, hvorved bedø
z dette Barn forkrøbles og forsømmes, deels Afgrøderne i
Nærheden af Brakmarken alligevel utilbørlige» medtages.