Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
348 Reiser. Efter at Godset er frasolgt, haves en Arbetdshjelp af 7 Ugedagsmænd daglig og 400 Hostdage og Ladedage af Godsets Huusmænd; men forøvrigt drives Gaarden ganske med egne Folk og Heste. Folkenes Antal er 10 Karle, 1 Smed, 2 Drenge, 6 Røgtere, 1 Meieriebestyrer, 1 Meiersse, 1 Hnusholderffe og 14 Piger. Hesteholdct er: 24 Arbejdsheste, 1 Kjernehest, 2 Land- seneerheste og desuden om Sommeren 4 Mergelheste, som alene bruges til Mergelkjorsel. Qvagbesertningen er bragt til 270 Mei< eriekoer, og 60 Toaarsr og Eetaars-Qvier. Under Gaarden drives 8 store Marker, paa 70 Tonder Land hver, og 7 mindre, paa 10 Tonder Land hver, altsaa i Alt 630 Tdr. Land Ager. En- gene som flaues og hostes til Gaarden indeholde et Areal af 370 Tonder Land. Denne betydelige Gaard drives med denne Arbeidskraft ei alene til Fuldkommenhed; men staaer endog til ingen Tid, det væve sig Vaar, Host eller Efteraar, tilbage med sin Markgjerning for nogen af Egnens andre Gaarde, om end disse drives med Hoverie. Gode Afgrøder og rigt Udbytte af Meieriet godtgjore ogsaa, at sacwel Ager som Eng blive passede til rette Tid og paa rette Maade. Man seer altsaa her, at en stor Gaard kan drives særdeles vel uden Hoverie med en forholds- viis ringe Hestekraft. Pileplantninger paa Hegnet, som finder Sted paa Msen, paa Skroget mellem Kallehave og Præftoe, samt i Egnen omkring Jnellinge i Stevnsherred fortjene at anbefales til Efterfølgelse. Til Advarsel maa derimod anføres: a. For de fleste Egne af Amtets sjellandste Deel Mangel paa Markfred, og deraf folgende sildig Saacning af Vintersæden, der oste foranlediger at denne ikke bliver, hvad den efter Jordernes og Dyrkningens øvrige Beskaffenhed knnde og burde være. b. Denne Mangel i Forbindelse med Ulyst til at opfore Hegn foranlediger, at Bonden sjelden indhegner sin Brakmark, i hvilken Gjas og Gjæslinger, Faar og Lam gaae lose. Derfor gaaer et fattigt Barn som Hyrdehlind i enhver sam dan Brakmark, for at vogte, som det kaldes, hvorved bedø z dette Barn forkrøbles og forsømmes, deels Afgrøderne i Nærheden af Brakmarken alligevel utilbørlige» medtages.