Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

349 deels Brakmarken selv for den nélc Græsnings Skyld, den afgiver, bliver forsildigt behandlet. Bedre var det derfor, at et Hjørne af Gronmarken indhegnedes til Gjæsfene, Faar rene holdtes i Toir og en Trediedeel af Brakmarken besaaedes med Bikker eller Bikkchavre, da denne Trediedeel sikkert vilde afgive et større Bidrag til .Besætningens Underholdning, end den hele Brakmark nu giver. c. Altfor tidlige ZLgteskaber i Bondestanden, der ofte ind- gaaes, forend noget Doehave eller Huusgeraad er erhvervet eller Dolig er Mgtefællerne tilsikkret. Deraf folger igjen at saadanne Nyegifte leie Huse paa Vilkaar, som det er dem umuligt at opfylde, saasnart de enten faae nogle Born, eller mindste Uheld indtræffer. Deraf folger tillige idelige Forler genheder, Mangel paa Sædekorn og Sommersode, som derfor maa tages paa Credit, i dyre Domme paa Foraarsr auktioner, paa hvilke Betalingsterminen bestemmes til Mir chelsdag eller Mortensdag o. s. v'. < 1. Fra Djeverskov Herred anføres under denne Afdeling, at Jorden ofte gives for faa Plotninger saavel til Vintersæd som til' Vaarseed, at Vintersæden saaes for sildigt, men Vaar- sæden derimod for tidligt, hvilket sidste tilskrives en utidig Kappelyst. e. Fra Stevnsherred den Skik at brænde Halm af Mangel paa Brænde og Torv, og at kjobe Hvidkaalshoveder istedet for at plante Kaalen selv. f. Den sjellandske Mode at bruge Fjellefadninger paa Vogne istedetfor de lettere Kurvefletninger, som bande i Fyen og Hertugdommene have været almindelige. At Kurvevogne allerede for længe siden ere gangne nf Brug blandt de fjcb sandste Bonder, maa vistnok have sin Grund, deels i Mangel paa Kurvepiil, og declS deri, at Bompengene paa Lande- "veiene i en lang Periode vare meget hoicre af Kurvevogne end af Fjellevogne. g. Fælledsskabet i Faxse og de tilgrændsende Landsbyer, som forhen er omtalt;-da det er det forunderligste Sammensu- rium, der kan tænkes, og sætter Agerbruget meget tilbage.