Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
354 kunde blive enige, maalte være istand til at afksobe de sv- rige deres Andeel i Faroe Bye og dens Kalkbjerg. c. En Skibsbro ved Faroe Strand, eller i det mindste en Baadebro, der kunde fritage Vognene for at kjore i Vandet, vilde lette Udskibningen af Kalksteen. Men saalcenge hver Lodseier har sin Steenplads, maatte de vel ogsaa hver have sin Baadebro. Heraf fremlyser da atter Vigtigheden af at Lodseiertte forenedes om at drive Kalkbrudet for fælleds Nezr ning som en Association. d. En Baadebro ved Bøgeskoven i Stevnsherred, forhen omtalt, c. At Præstse Amt erholdt en Landboeforening, og ved den: f. Et Udsalgssted for gode Agerdyrkningsredskaber. g. Fiskeriets især Sildefiskeriets Udvidelse, og Anlaget af Salr terier paa Kysten af Stevnsherred. h. Daavildtets Formindskelse i adskillige Skove. j. Et Pakhnus og en Baadebro ved Hesteskoen, hvorfra Udr ffibning kunde ssee, naar Isen om Foraaret ligger altfor længe i Præstse Fjord. k. Udvidelse af den allerede begyndte Kystfart med store Vande, helst Dæksbaade paa 80 til 100 Tønder. En saadan Baad ført af en Soemand vg en Dreng kan indtage mere Last, end der kan kjsres paa 10 Bondervogne; Hestefoder, Heste- beflag o. s. v. spares, vg paa dene Vet ere hverken Domme eller Kroer. Bøndernes i mange Henseender ødelæggende Kjsbenhavnsreiser vilde derved formindskes, og Kjobmerndene i de mindre Kjsbstæder vilde bedre lære at indser den Sand- hed, at de allermeest fremme deres eget Vel ved at holde sig saa nær muligt til Hovedstadens Priser. l. At Bønderne i en stor Deel af Amtets sjellandske Deel, som har gode cg kraftige Jorder lærte af Moenboerne, at det er til ingen Nytte, at de lade deres Marker ligge ud til Græs i 4 eller 5 Aar; og at de ved at forandre deres Drift til storre Lighed med den msenske, kunde avle i det mindste I Deel mere Korn, uden derfor at formindste deres Qvægr besætning. ur. At Sommerstaldfodring maa blive almindelig for det forste paa Msen, og denne frugtbare Hes stræbsomme Dsnder,