Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
kunde blive enige, maalte være istand til at afksobe de sv-
rige deres Andeel i Faroe Bye og dens Kalkbjerg.
c. En Skibsbro ved Faroe Strand, eller i det mindste en
Baadebro, der kunde fritage Vognene for at kjore i Vandet,
vilde lette Udskibningen af Kalksteen. Men saalcenge hver
Lodseier har sin Steenplads, maatte de vel ogsaa hver have
sin Baadebro. Heraf fremlyser da atter Vigtigheden af at
Lodseiertte forenedes om at drive Kalkbrudet for fælleds Nezr
ning som en Association.
d. En Baadebro ved Bøgeskoven i Stevnsherred, forhen omtalt,
c. At Præstse Amt erholdt en Landboeforening, og ved den:
f. Et Udsalgssted for gode Agerdyrkningsredskaber.
g. Fiskeriets især Sildefiskeriets Udvidelse, og Anlaget af Salr
terier paa Kysten af Stevnsherred.
h. Daavildtets Formindskelse i adskillige Skove.
j. Et Pakhnus og en Baadebro ved Hesteskoen, hvorfra Udr
ffibning kunde ssee, naar Isen om Foraaret ligger altfor
længe i Præstse Fjord.
k. Udvidelse af den allerede begyndte Kystfart med store Vande,
helst Dæksbaade paa 80 til 100 Tønder. En saadan Baad
ført af en Soemand vg en Dreng kan indtage mere Last,
end der kan kjsres paa 10 Bondervogne; Hestefoder, Heste-
beflag o. s. v. spares, vg paa dene Vet ere hverken Domme
eller Kroer. Bøndernes i mange Henseender ødelæggende
Kjsbenhavnsreiser vilde derved formindskes, og Kjobmerndene
i de mindre Kjsbstæder vilde bedre lære at indser den Sand-
hed, at de allermeest fremme deres eget Vel ved at holde
sig saa nær muligt til Hovedstadens Priser.
l. At Bønderne i en stor Deel af Amtets sjellandske Deel, som
har gode cg kraftige Jorder lærte af Moenboerne, at det
er til ingen Nytte, at de lade deres Marker ligge ud til
Græs i 4 eller 5 Aar; og at de ved at forandre deres Drift
til storre Lighed med den msenske, kunde avle i det mindste
I Deel mere Korn, uden derfor at formindste deres Qvægr
besætning.
ur. At Sommerstaldfodring maa blive almindelig for det forste
paa Msen, og denne frugtbare Hes stræbsomme Dsnder,