Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
357 II rette gode Forhold mellem Herskab og Fæstere enbiut finder Sted, hvor gjensidig Velvillie og Tiltro hersser, hvor rigtige Principer for Godsbestyrelse fslges af Herskabet, og Fæsterne erkjende og paaskjonne, at de have et godt Herskab, der kan Fæste-Zndretningen meget vel bestaae saavrl med Fremgang i Agerbruget, som med Tilfredshed og Velvære saavel for Eieren som for Fæsterne. Jeg kjender saare mange Exemp, ler paa Herffaber, hvis Fæsteres Lod er saa god, som no- gen anden Statsborgers, og som dog have betydelige Ind: tægter af Fcrstegodset, især ved Zndfæstninger, fordi den gamle Fæster hos dem er i Stand til at henlægge c tt samlet Skilling (indtil 1000 Rbd.) til Zndfastning for sin Ssn. Men hvor Godserne ere komne i Speculantercs Hænder, der ikke kunne give Honen Tid til efterhaanden at lægge de gyldne LEg; men ville opskjerre den strax for at faae dem paa eengang; der forvexle, eller lade som de forvexle, den betingede Eiendomsret, de have tilkjobt sig over FerM godset, med en ubetinget; der er Tilstanden rigtigt nok am derledes. Hvor det ældre mere patriarchalske Forhold mel- lem Herskabet eller Hosbonden og hans Fæstere er forsvun- det, og de mere betragte hinanden som blotte Contrahenter, er'deres Opmærksomhed altfor ofte stadigen henvendt paa at bevogte deres Rettigheders og Forpligtelsers Grcendser med en AEngstelighed, der forbittrer dem Livet eller i det mindste spilder dem Tiden paa begge Sider. Burde et Arbeide udfores, der var til Gavn baade for Eier og Fæ- ster, f. Ex. at udlede Vand af en Torvemose, som ved for- enede Kræfter vilde være saare let, saa spørges der strax, paahviler dette Arbeide Herstabet eller Bønderne, og istedet for at hjelpes ad med at grave en ubetydelig Grsvt eller opføre en lille Vandmølle til at bortmale Vandet, reqvirerer man Lanvæsenscommissairer, antager Landinspecteurer og Prokuratorer, holder Aastedsmoder og procederer i mange Aar til hoieste Net, og naar Processen, der har kostet 3 Gange saa meget, som Arbeidet kunde have været udfort for, er til Ende, er man lige saa klog, som man var da den begyndte. Desværre ere Zorddrotter og Fæstrbonder