Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356
" ralitet lider stor Skade derved; thi der er neppe noget andet
" Sted i Danmark, hvor der forholdsviis er saa mange
"Drankere som paa Bornholm; ikke endda saa mange der
"egentlig beruse sig; men en overordentlig Mængde af de
"saakaldte " Seigdrikkere," som bestandig gaae i en Svimmel;
" ja hvad der, i det mindste for Familielivet, er endnu værre,
"enbog blandt Huusnwdrene er det samme ofte Tilfældet, og
"deraf resultere de allersergeligste Folger, endog for de fom;
" mende Slægter."
Jeg vil med mit Hnske om en Maadeholdsforening
ingenlunde have sagt, at der i Præstse Amt drikkes mere
Brerndeviin end andensteds, eller at vore Drankere mere
end andre fortjene Charakteren imprimis egregle; men naar
man seer, hvor meget af denne Nektar her destilleres aarlig,
og hvor lidet deraf udfores, maa det Hnske blive levende,
at Almuen maatte lære at sætte sin Glæde i Nydelser af
en mere spirituel Natur, hvortil den ved at indskrænke fin
Nydelse af Spiritus kunde finde tilstrækkelige Midler; eller-
at den dog heller vilde kjobe Klæder, Huusgeraad og deslige
for den Sum, der nu anvendes til Drandeviin, af hvilken
' i det mindste de I Dele kunne antages at være udgivne alene
tisFornsielse uden nogen Nødvendighed.
p) Hoveriets Afløsning imod fuldstændigt Vederlag; thi hvor
ofte det end er sagt, saa kan det ikke ofte nok gjcntageS,
at Hoveriet tilvisse er ligesaa skadeligt for Hovedgaardene,
som nyde det, som det er for Dsnderne, der yde det.
fJ) Livsfersiets Forandring til Arvefæste eller Selveiendom'; men
Mt. ikke til Forpagtning. Eiendomsretten giver Zorder og
Landbygninger storre Værd, fordi den fremkalder mange smaa
Capitaler til deres Forbedring, idet den skaber Pant og
Sikkerhed for dem; medens paa de samlede Godser Godsr
eieren er den eneste, der kan faae Penge tillaans mod lov;
lige Renter, fordi han er den eneste, der har sikkert Palit
at "give derfor. Desuden ere simple og rene, klare og be-
stemte Forhold de bedste, forbi de forebygge den megen unyt-
rige Strid om Pligter og Rettigheder, der letteligc opstaaer,
hvor Forholdene ere mere indviklede og uklare. Hvor det