Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
356 " ralitet lider stor Skade derved; thi der er neppe noget andet " Sted i Danmark, hvor der forholdsviis er saa mange "Drankere som paa Bornholm; ikke endda saa mange der "egentlig beruse sig; men en overordentlig Mængde af de "saakaldte " Seigdrikkere," som bestandig gaae i en Svimmel; " ja hvad der, i det mindste for Familielivet, er endnu værre, "enbog blandt Huusnwdrene er det samme ofte Tilfældet, og "deraf resultere de allersergeligste Folger, endog for de fom; " mende Slægter." Jeg vil med mit Hnske om en Maadeholdsforening ingenlunde have sagt, at der i Præstse Amt drikkes mere Brerndeviin end andensteds, eller at vore Drankere mere end andre fortjene Charakteren imprimis egregle; men naar man seer, hvor meget af denne Nektar her destilleres aarlig, og hvor lidet deraf udfores, maa det Hnske blive levende, at Almuen maatte lære at sætte sin Glæde i Nydelser af en mere spirituel Natur, hvortil den ved at indskrænke fin Nydelse af Spiritus kunde finde tilstrækkelige Midler; eller- at den dog heller vilde kjobe Klæder, Huusgeraad og deslige for den Sum, der nu anvendes til Drandeviin, af hvilken ' i det mindste de I Dele kunne antages at være udgivne alene tisFornsielse uden nogen Nødvendighed. p) Hoveriets Afløsning imod fuldstændigt Vederlag; thi hvor ofte det end er sagt, saa kan det ikke ofte nok gjcntageS, at Hoveriet tilvisse er ligesaa skadeligt for Hovedgaardene, som nyde det, som det er for Dsnderne, der yde det. fJ) Livsfersiets Forandring til Arvefæste eller Selveiendom'; men Mt. ikke til Forpagtning. Eiendomsretten giver Zorder og Landbygninger storre Værd, fordi den fremkalder mange smaa Capitaler til deres Forbedring, idet den skaber Pant og Sikkerhed for dem; medens paa de samlede Godser Godsr eieren er den eneste, der kan faae Penge tillaans mod lov; lige Renter, fordi han er den eneste, der har sikkert Palit at "give derfor. Desuden ere simple og rene, klare og be- stemte Forhold de bedste, forbi de forebygge den megen unyt- rige Strid om Pligter og Rettigheder, der letteligc opstaaer, hvor Forholdene ere mere indviklede og uklare. Hvor det