Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
359 r) At Straffeanstalten paa Msen maatte finde passende Be, ffjerftigelse for sine Arbeidere ved at danne en Hørberednings- Anstalt, hvorhen Hørren kunde leveres L Straaet og hvor fra den kunde modtages heglet tilbage. Maaskee kunde man derved ledes til ogsaa der at etablere Horspindemastiner, naar man kommer efter Hemmeligheden ved deres Construction. s) Oprettelsen af Bogsamlinger og Læseforeninger for Bonde- standen i ethvert Sogn, eller hellere endnu i enhver Lands- bye. Bondestanden havde i lang Tid saaliden Nytte af Litteraturens Frembringelser, som om disse ikke vare at finde i Danmark, men i Maanen. Der var en Tid, da man troede, at Jordens Dyrker kunde gjerne gaae i Blinde, lige- som Flagermusen, der var berøvet Synet, kunde flyve i Blinr de. Man troede at Oplysning var ffadelig for Bonden, og kun tjente til at gjsre ham misfornøjet med sine Kaar. Man beraubte sig paa, at han i sin Blindhed dog dyrkede Jorden, ligesom den blinde Flagermuus fim uden Anstød. Men det var Dyrkning derefter. Bonden og Flagermusen ^beholdt vel begge Følelsens Sands, der advarede dem imod at støde Hovedet altfor haaedt mod Vaggen; men begges Stræben efter at finde Næring var lige ufuldkommen. Det er derfor et af vor Tids vigtigste Fremffridt, at dette er bleven anderledes, at man har indseet, at Agerdyrkeren, han være Bonde eller Herremand, ligesaa vel behøver Oplysning og Ternksomhed til at udfore sin Dont tilbørligt, fom no- gen anden Mand. Landhuusholdningsselskabet og Trykker frihedsselskabet have begge flaaet ind paa den Vei, som i denne Sag vistnok er den rette. Det er derfor ikke uden Bekymring, at Agerdyrkningens og Bondestandens Venner maa see Medlemmernes Antal i begge disse Selskaber at formindskes. Skulde Trykkcfrihedsselskabets Bestyrelse ikke have Resignation nok til bestandigt at udholde Tryk fra men til Andre. At lære Bonder Agerbrug, blev da en Art Trai- nering, og den bedste Almuens Lærer fortjente da Navn af den dygtigste Iokey.