Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
359
r) At Straffeanstalten paa Msen maatte finde passende Be,
ffjerftigelse for sine Arbeidere ved at danne en Hørberednings-
Anstalt, hvorhen Hørren kunde leveres L Straaet og hvor
fra den kunde modtages heglet tilbage.
Maaskee kunde man derved ledes til ogsaa der at etablere
Horspindemastiner, naar man kommer efter Hemmeligheden
ved deres Construction.
s) Oprettelsen af Bogsamlinger og Læseforeninger for Bonde-
standen i ethvert Sogn, eller hellere endnu i enhver Lands-
bye. Bondestanden havde i lang Tid saaliden Nytte af
Litteraturens Frembringelser, som om disse ikke vare at finde
i Danmark, men i Maanen. Der var en Tid, da man
troede, at Jordens Dyrker kunde gjerne gaae i Blinde, lige-
som Flagermusen, der var berøvet Synet, kunde flyve i Blinr
de. Man troede at Oplysning var ffadelig for Bonden,
og kun tjente til at gjsre ham misfornøjet med sine Kaar.
Man beraubte sig paa, at han i sin Blindhed dog dyrkede
Jorden, ligesom den blinde Flagermuus fim uden Anstød.
Men det var Dyrkning derefter. Bonden og Flagermusen
^beholdt vel begge Følelsens Sands, der advarede dem imod
at støde Hovedet altfor haaedt mod Vaggen; men begges
Stræben efter at finde Næring var lige ufuldkommen. Det
er derfor et af vor Tids vigtigste Fremffridt, at dette er
bleven anderledes, at man har indseet, at Agerdyrkeren, han
være Bonde eller Herremand, ligesaa vel behøver Oplysning
og Ternksomhed til at udfore sin Dont tilbørligt, fom no-
gen anden Mand. Landhuusholdningsselskabet og Trykker
frihedsselskabet have begge flaaet ind paa den Vei, som i
denne Sag vistnok er den rette. Det er derfor ikke uden
Bekymring, at Agerdyrkningens og Bondestandens Venner
maa see Medlemmernes Antal i begge disse Selskaber at
formindskes. Skulde Trykkcfrihedsselskabets Bestyrelse ikke
have Resignation nok til bestandigt at udholde Tryk fra
men til Andre. At lære Bonder Agerbrug, blev da en Art Trai-
nering, og den bedste Almuens Lærer fortjente da Navn af den
dygtigste Iokey.