Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

360 alle Sider, ret ligesom Selffabets Titel og Paaffrift var denne "maa trykkes/' da kunde dette Selffab maaffee som et Samfund for Folkeoplysning forene sig med Landhuusr holdningsselskabet. Vel er det forste Selskab kongeligt, og det andet ikke; men at det ikke er dette, maa vel efter vore Former ansees for en Feil in formalihus. Det forenede Selskab for Landhuusholdning og Folkeoplysning kunde da besraae af 2 Sektioner, 1 for Landhuusholdning med Contingent som hidtil 10 Nbd., og en anden for Folr keoplysning med Contingent som hidtil 2 Nbd. Folkebladet kunde vedblive under den forandrede Titel Ugeblad for Landhunsholdning og Folkeoplysning og blandt andet mere optage de Aarsberetninger, Landhuusholdningsselstabet pleier at udstade. Kan en saadan Forening ikke komme istand, da vil her, som ellers saa ofte. Kræfternes Adsplitr telse foraarsage, at langt'mindre udrettes, og stor Skade vilde det dog være, om et af dem eller begge disse Selikar ber skulde bringes til nt standse med deres Arbeider for Fol- keoplysning, hvis Frugter nu begynde at vare saa kjendelige trindt omkring i Landet. Blandt de Ting, som kunde ansees gavnlige for Prerstoe Amt, bor ogsaa nævnes Etableringen af et lille Bogtrykkerie og et dermed forbundet Adressecontoir i en af Amtets Kjsbstceder, helst Nestved eller Prerstoe. Ved snare mange Leiligheder kunde det interessere Amtets Indbyggere saavel i Kjobstæderne som paa Landet at faae en eller anden Bekjendtgjorelse udbredt i Omegnen i muligste Hast; men saalænge alle de Blade, som bære Navn af sydsjellandske, maa trykkes i Kjobenhavn, er Omveien altfor lang for enhver Kundgjorelse, hvormed det iler. Nu trænger maafkee den ene Landmand til at erholde reen Sædehvede, og en Miil fra ham boer maafkee en anden, som havde den at sæb , ge, om han dertil vidste en Kjsber; men af Mange! paa et Blad, som bliver almindelig læst, og som snart nok kan bringe Aver- tissementer til almindelig Kundskab, faaer ben forste ikke at vide, hvor let han kunde erholde, hvad han behover, og saaer sit urene