Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

362 14) En Anbring eller Andoer, en Sko af Træ under en Slerr demede. 15) At lave s: at istandsætte, eller forfærdige. 16) Et Stegerse ø: Bondens Kjokken, det Sted, hvor der steges. 17) Zeg bliver fred ø: vred. - 18) Fæl og fælt ø: meget, viel. 19) At undsee sig ved o: nsdigt at ville, undflaae sig for eller undskylde sig for. Folk undsee sig ved at give Tiggeren, naar han kommer for tidt. 20) At fare vild om ø: at laane, tigge eller tage paa Credit paa Auctioner.; f. Ex. "De have ikke andet til Sommerfsde . "end det) de skulle fare vild om." _ 21) At age ø: at lade sig kjore; men at kjsre o: at være Kudsk, holde Tomme og Pidsk. 22) At stride o: at kaste, paa fyenff at kyle. 23) Det er feil ø: usandt. 24) Det er Værsko (vær saa god) sandt a; en hofligere Aeaade at bekræfte paa, der svarer til de Fornemmeres: "Om Forr - ladelse!" "Tillad mig.'" 25) At nære sig mellem Folk o: at gaae om at tigge. 26) Et Hors s: en Hoppe, Hg fyenff et Q). 27) En Punderskjeppe o: Pundtcerskerens Len. 28) En medliden Vinter ø: en mild Vinter. 29) Sindig ø: sagte, langsomt. 30) Magelig o: let. "Det kan jeg magelig" ø: derved har jeg let. 31) 2lt mukke med sin Dreng, siges Hosbonden, naar han stjcender paa ham, maaskee fordi Drengen ofte mukker igjen. 32) At vare ntæt af a: at væve kjed af: f. Ex. Han gav sine Folk Sodgrsd hver Aften, men deraf blev han mæt fø- rend de. 33) At forandre sig s: at gifte sig. 34) At vende om igjen, siges Syge, naar de begynde at kom- me sig; og begynde de saa tillige at pille lidt <>• ar kunne spise, ere de gjerne uden Fare. 35) At tage med Magt o: stupruin violentum inferre. 36) at komme i Forlegenhed »: at blive greben i Tyverie.