Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

55 WM - 363 37) At være om Möget ø: stræbe at skaffe det. 38) At stene en Kniv ø; at flibe den paa en Steen. 39) 2lt tjørne Byg o: at tærske Stakkene deraf. 40) Avn paa Byg o: Stak. 41) Stubbe o: Buffe. 42) At tylle o: at tysse eller stille f. Ex. et lille Barn. 43) Mølletrud ø: Molletrang. 44) En Bod o: et Stænge eller en Slyde under aaben Himr mel paa Perle, hvorpaa kan sættes Halm eller Hse i Stak. 45) Sneefsi ø: Sneefog. 46) At ylle op o: at optrævle; Snoren ylles op ø: bliver ub den, flosset, op trævl et. 47) Zndsotelse o: Diarrhoe, Durklob. 48) Bind eller Bindsel ø: Forstoppelse, Obstruction. 49) Seelse, lollandsk Seetoi, fyenst Lysning; ø; Lys eller Lampe til at see ved. 50) Mldaften o; Eftermiddags-Mellemmad. 51) Frokost, et tidligt Maaitid, som ved enkelte Lejligheder ny- des for Davren. 52) Fremsagt, a: aabenmundet; den som siger frem alt hvad der falder ham ind. 53) før »: undseelig flau. "Han blev ganske foi ved det." 54) Mundhou eller Mundhov o: Mundheld; maastee Mund- hob, som hober sig i Munden, eller som den hover at sige, gjerne siger. 55) Et Billede »: et Skelet. Han seer ud som et Billede, om en Syg der er meget afpillet, saa at han kun er Skind og Veen. 56) dull o: dosig dorsk; dullhærrig forhcerdet, forstokket. 57) Femerske Gryn o: Grnbbegryn. 58) At l'nive af eller knive til o: tilskjerre med Kniv. 59) Ievnt ø; langsomt; Klokken gaacr for jevnt. 60) Uhørlig ø: uhyre, en uhørlig Stor. 61) Lropstykke o: Skjorte eller Særk. 62) 211 faae Hass o: blive færdig. 63) At faae Læs nok ø; at faae ondt ved at komme ud af