Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

364 noget. Kan den, som ganer barbenet hytte sig for at fryse. Svar: "Za han stal faae Lers nok." 64) Trøg ø: tro og tryg; en trog Mand til sit Arbeide ø; En som bliver trolig derved. 65) Gjerne o: nok, saavidt jeg veed, f. Ex. Der var gjerne femten o: Saavidt jeg veed var der femten. 66) Gold, syenff seen. Koen sættes gold. Koen senes eller malkes seen. t 67) Rurer o: ruger over. Lærken kurer sine Smaa. 68) Lakker o: laber. Hunden eller Katten lakker Melk. 69) At stikke lige ad o: at skyde Gjenvei, og metaphorice at jadske med sit Arbeid. 70) Eie o: skylde. Zeg eier ham 10 Nbd. o: Zeg ffylder ham 10 Nbd. 71) Et Raadd; msensk Frcet o: Kobbel, det Stykke af Lodden som besaaes med een Sædeart. 72) Et Zaande ethvert Fad eller mindre Kar, Botte eller deslige. 73) Levemaade o: Mad og Drikke; at faae god Levemaade; at faae godt at spise og drikke. 74) Omtanke o: Betænkning. 75) Orke eller aarke formane; Han spiser mens han orker, og sover saa han snorker. 76) En Grissel »: det Redskab hvormed Brødet sættes ind i Ovnen. 77) Aunte, moenff Rylte en sammenkastet Strimmel ALrter, Vikker, Hoe eller Rivning. 78) Seer godt ø: seer godt ud. Det fede Sviin seer godt; men det magre seer daarligt. 79) De Smaa »- Muus. De Store s: Rotter. 80) Stinke o: gyse. Det stank i hende s: det gyste i hende. 81) Understander o: Stolpe; meest Skillerumsstolpe. 82) Tykke o: Tykning af Træer, Lund. Skovlcdstykket. 83) Utingen eller Umenen, Koldfeberen. 84) Skjever eller Skever, en mystiff Sygdom hos Born, som kloge Koner kunne curere, men som jeg ikke har kunnet faae nogen tydelig Forklaring om. 85) Venns o; naar eller dersom.