Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

368 "Græs. Ubemærket af ham tføre Lundens Trerer sig deres for; "nyede Sommerdragt, han vandrer i Skovenes Skygger og seer "der ikkun Brande". — *) "Endnu har Udskiftningen ikke "stiftet nogen sand Nytte. Et Aarhundrede vil maastee synke "hen i Evighedens Dyb, førend dette Amts Børn ville kunne "indhoste Fordelene af den sande Eiendom, som alene Jndhegr "ningen kan forskaffe; thi som Selveiere ere de udelukkede fra "den Understøttelse, som andre have nydt, og som Frie ligge de "udenfor Lovens Grerndser, og de kunne da, hvad Bonden saa "gjerne vil, tillukke Hinene for den haandgribeligste Fordeel o. s. v." Saaledes ffildredes Bondestanden dengang af en Mand, der kjendte den noie. Men Frederik den Sjette ksendte sin gode Sag og sit gode Folk, og hair opgav ikke sit Værk, og nu sraaer det fast grundet, vældigt befæstet, dg skal være hans evige Mindes- mærke til kommende Slægter; det staaer skrevet paa enhver dansk .Bondes Mark, i enhver dansk Bondes Gaard, og i enhver af hans Sønners og Dottres Hjerter. **) "Naar Erobreren er forglemt, naar den hovmodige Despot "ikke engang forbandes mere, skal den menneskekjærlige Konge, "sit Folks Velgjorer, Sandheds og Oplysnings Ven, leve i fjerr; "lig Erindring. Og hans Navn stal stedse straale lysere jo lyr "sere Tiderne blive, naar en lykkeligere og cedlere Menneskehed "bedre kan skjelne og paafkjonne den sande Storhed". Men Aarbsgerne skulle heller ikke melde, at den danske Bondestand ingen Takttemmelighcd følte imod ham, eller at den ikke paa-- skjonnede hans Velgjerninger. Nei, den Slægt han har bannet er en anden, end den han modtog 1784, og som Zunge i sin Tid skildrede. Havde vi ikke vidst det for, saa maatte det ble; vet os klart den 16 Januar 1840. Det var den samme Følelse, der samlede Almuen til Kirkerne over hele Danmark, og sjeldent har vistnok et Land havt en Ssrgefest som denne. Folge vi da hans Spor! arbeide vi i hans Aand! saa at vi samle vore Kræf- ter til mandig Virksomhed, medens det endnu er Dag; at vi, naar Aftenens Hvilestund kommer, maa efterlade et Minde i nogle erkjendtlige Hjerter, saa ffjont som hans var hos et heelt Folk. ') S. 369. *♦) Chr. Lütken, om det videnskabelige Liv, S. 23.