Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
367 2(t Zngen bor mistvivle om, hvad han i denne Henseende kan udrette, er en af de Sandheder, som vor forevigede Konges lysende Erempel krafrigen har lærk os, og dette er den anden Gjenstand, hvorpaa jeg onstede at henlede Laserens Opmærksomhed. Det var en af de store Tanker, som foresvævede ham i hans Ungdoms skjonne Morgenrode, at have den nedtrykte, trerlbundne og vankundige dunste Bondestand op til at vorde en hædret, fri, oplyst og lykkelig Stand, og han fulgte den trofast paa fin Mand- doms Koitgebatte, bar den endnu varm i sit Hjerte med Alderens Snee paa sin Isse. Og dog feiler det ikke, at han i de 55 2lar, han stod for Styret i Danmark, ofte har maattet lukke sit Hre for modfaldue Raad, for Forestillinger, der vilde vise ham sin Stræben, som forgjerves eller vel endog som farlig. For han antog sig Regjeriitgeu havde her varet en Tid i Danmark, da alle Regjeringsmand, saa vidner etl samtidig Forfatter, blegnede, saa sage Bondefrihcden bragtes paa Bane, og da selv en af dem, ' som var mildest stemt og formanede meest, yttrede: "den critiste "Materie om Bondens Trældom maa i mine Tanker varsom ror "res. Bondens Aag kan ikke afkastes, uden at Staten i alle "sine Grundvolde stal bæve." Hvor ofte har Frederik den 6te ikke maattet hore Pttringer af denne Art? Hvad han har virket for Bonden i andre Henseender, er klart for ethvert nomtaaget Blik; men hvad han har udrettet til Bondestandens Oplysning og aandelige Forædling, det vil maafkee blive os klarere, naar vi sammenligne nogle Træk af den sjellandste Bondestands Charak- reristik, saaledes som Junge gav os den efter Naturen for mere end 40 Aar siden, med det, som vi alle nu see Bondestanden især dens yngre Deel at være. "Trældommens trykkende Aag", siger nysnævnte Forf. *), "har givet hans Sjel en Stivhed, som Friheden,^ ledsaget af "Biisdom, kun langsomt vil kunne blodgjore. Mangel af Sclvr "folelse, og en vakleuöe Uvished om Mit og Dit, værdige Dot- "tre af Slaveriet, har nedspændt hans Virksomhed, og udbredet "en Dorskhed, som'ved Tidens Længde er bleven en Vane og "tilsidst en Natur hos ham". — **) "Inden Bonden kan imod- "tage Indtryk af ALrekjerrhed, vil nok rdetmindste et halvt "Aarhundrede henglide i det Evigheds Dyb, som har opsiugt "saa mange Aartlisinde; thi han foler endnu ikke sit Værd; Spor "ret af Slavelænkerne er endnu for kjendeligt paa ham". — ”***) "Bonden træder frem fra en fortryllende Skueplads Ulen "anden ligesom med tilbundne Hine. For ham udbreder Flora, "forgjerves sine Dlomsrertepper over Engene, han seer ikke c tu "gang der, hvad Barnet bliver vaer, han seer intet der uden *) Side 11. **) S. 55. "*) S. 367.