Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

29 Ved Bryllupper, Darselgilder og Vegravelsesgilder bestaaer Tractementet endnu de fleste Steder hos Fæstebonderne af Bogi hvedegrod og Bergfist, godt Al, Brændemin, Kaffe, Hvedebrod eller Hvedekage og Sigtebrød. Hos de mere velhavende Selvr eicrbonder s. Ex. paa Msen kommer hertil endnu Sylte, Suppe, Oxekjod, forffjellige Slags Stege og Søsterkage. Nogle af Gjæsterne faae hjem med sig saakaldet Klædemad, nemlig et stort Stykke Hvedekage og andre gode Sager; men mange af dem bringe ogsaa iforveicn gode Portioner af Melk, Smsr, 2Eg og deslige, hvilket ikke lidet letter Bekostningen. Brudegave gives almindeligt i Penge efter enhvers Evne; derimod er den Skik at give Faddergave, eller som det i Fyen kaldes, at offre paa Barnet, hvorved hver Fadder, efter at have offret til Præsten og Degnen, i det han gaaer ned igjen i Kirken, lægger paa Barnet en Gave, almindeligst 1 eller 2 Nbdlr., som allevegne i Fyen finder Sted, ikke indfort her, til stort Tab for dem, der have mange Born; men til Gevinst for dem, der ingen have. Foruden disse egentlige Gilder har man i det sydlige Sjcl- land og paa Møen en stor Mængde uegentlige eller Leilighedsr gilder, som bestaaer deri at en Mand, som vil have flinet, fjert Gjodning ud, tærsket TErter, braget, skjettet eller kartet, indbyder en Deel unge Mennesker, og giver dem god Kost, og en Spil- lemand om Aftenen istedetfo^ Daglon; saaledes opsraae Klinegib der, Moggilder, ZErtegilder, Bragegilder, Kartegilder o. s. v. som især cre hyppige om Efreraaret. Desuden feker Enhver efter sin Lejlighed Michels-, Mortens-, Juler, Nytaars- og Hel- ligtrekongersrAften ved et godt Maaltid, -Eblefkiver og Kortspil om LEbleskiverne. ■ Z almindelighed ere Sjellænderne ved deres Gilder noget tarveligere end Msenboerne og Fynboerne, men derimod ere de især ved Bryllupperne desto nmaadeligere i deres Dands. Denne fortsættes under idelig Hnjen og Stampen i en Art af bacchan- tiff Nuus i 3 Nætter og Dage. Fynboen er langt mindre larmende ved sine Forlystelser, og han under dog baade sig selv og sine Spillemand nogle. Timers Sovn fra Morgenstunden til Middag, for at kunne tage fat igjen med friste Kræfter; men paa en saadan Afbrydelse i Glædens Runs indlader Sjellcenderen