Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

34 - < r De kongelige Skatters Belob kan Enhver bedre see i sin egen Skartebog, end jeg er istand til at beregne dem, da denne Beregning falder noget forviklet og vanskelig formedelst de for- skjellige Godtgørelser og Eftergivelser. Z Drinck-Seidelins De- skrivelse over Hjørring 2lmt findes en af en fuldkommen Sagkyndig forfattet Beregning over de egentlige kongelige Skatters Belob af hver Tsnde Hartkorn Vondejord eller uprivilegeret Hrtk. i Aaret 1826, hvorefter de, naar Nedsættelser og Godtgjsrelser fradrages, udgjorde for hver Tonde upriv. Hartkorn 5 Nbd. 19 ß, men den er neppe passende for Aaret 1837; og efter de Data en enkelt - Skattebog kunde give, kan jeg ikke forfatte nogen almecngyldig Beregning, fordi Nigsbankrenten, hvoraf de | godtgjores i Land- statten, ikke er paalagt efter Hartkornet, men efter en deraf uaf- hængig Taxation. Virkeligheden temmelig nær turde man maaffee komme ved at antage, at de mindre Paabud saasom Stænderjkat, Vei- og Sluse-Skat o. s. v. kompenseres ved Godtgjorelser og Nedsættelser i Landskatten, saa at dennes oprindelige Belsb eller 8 Nbdlr. 2 A for 1 Td. »privilegeret og 6 Nbdlr. Sslv for -en Td. privilegeret Hartkorn omtrent er Maximum af de egent- lige kongelige Skatters Belsb. Med Sikkerhed kan man altsaa vistnok antage, at det Hoieste Hartkornet bære er: for 1 Td. »privilegeret. Kommuneafgifter . . 10 Nbdlr. 7 ß kongelige Skatter. . 8 — 32 - I Alt 18 Nbdlr. 39 ß her i Amtet har at for 1 Td. privilegeret 5 Rbdlr. 40 ß 6 -- - - 11 Nbdlr. 40 ß som visselig ikke er lidet, og som der horer gode Priser paa Laudmandens Produkter til, for at han stal kunne udrede. Man seer tillige, at det fornemmeligt er ved Tiende-Afgif- terne og Veiarbeidet samt Frireiserne at det uprivilegerede Hart- korn er mere bebyrdet end det privilegerede. For øvrigt kan man ikke tænke over denne Gjenstand, uden at det Luske maa blive levende, at det uuz da Finantserne ere blevne arrangerede med Banken, maatte blive muligt, om end ikke at nedsætte Landskatten „ saa dog i det mindste at simplificere Skatte-Beregningsmaaden, saaledes nt enhver Bonde, der vidste hvormeget Hartkorn han havde, og havde lært at regne i Hove- det, kunde selv udregne til Punkt og Prikke, hvormeget hans