Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

35 Skatter o ni Aaret ffnlde være; rhi den nuværende indviklede Methode giver Anledning, om end aldrig til Defraudationer, faa dog til Mistanke derom og Mistillid fra Bondens Side. Hvad Bondestandens Klædedragt cmgaaer, da er den i Præstøs Amt bæabe smukkere og mere hensigtsmæssig end paa adstillige andre Egne i Sjelland. De meget snævre Lærreds Knerblixer og den charakteristiffe sjellandffe Troie, der er en Melr lemting mellem Troie og Kofte, og hvis Skjsder hænge og daske midtveis mellem Hoften og Knæet, ere ikke meget brugelige her i Amtet. Her bruge derimod Mandfolkene enten Langtrsier o: hvad man i Fyen kalder Kofter, af hvidt, bruunt eller blaat Vadmel, der naae neden for Knæerne, eller de almindelige korte Trsier af samme Toi, en Hvergarns Brystdug, som hos de AZldre har Skjoder, der falde ned over Hofterne, og derunder efter Aarstiden endnu een eller to Brystduge (Veske). Beenklæderne ere enten Knæbuxer af Skind, helst felberedet Dyreffind eller Væderskind, Lærred eller Vadmel, eller vide Langebuxer af Lærred, Hvergarn eller Vadmel. Strømperne ere lange hvide Uldstrømper, Støv- lerne maae naae ovenfor Knæerne, naar de skulle være paa Mor den; og hjemme bruges Trcrskoe eller Trætofler. Allunerede Lammeskind med Uld paa, som nyligt er klippet, anvendes ogsaa her saavel til Buxer og Trsier som til Peltse. Disse sidste ere paa Længden som Langtwierne, men sammensyede bagtil, uden Skjoder eller Fliger. Deres Farve er bruunrod, brandguul eller blaagraa; hvilken sidste nu er meest moderne. I stærk Frost og især i Blæst beskytte de Legemet godt; men imod stærk Regn due de ikke. Da deres Priis er billig, omtrent 3 Nbdlr. for en fær; dig nye Pelts, og de kunne vare i mange Aar, fortjene de at anbefales ogsaa for andre Egnes Beboere; men sandsynligviis er storre Omsorg for reent Linned og den øvrige Legemets Reenlighed fornoden, hvor de ere i Brug. Paa adstillige Egne f. Ex. i Stevnsherred bruger man ogsaa til Stads, eller naar man skal til Kjobstæd eller i Kirke, korte morkeblaa Trsier, forede med sort Lammeffind, hvoraf Kanten med den sorte Uld paa sees baade paa Kraven og omkring Hænderne; hvilket klæder godt. Hatten er cnbmi den meest brugelige Hovedbederkning, skjondt Kasketterne begynde at fortrænge den hos de nnge Karle. Hner 3*