Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
bruges endnu af nogle hjemme og til dagligt Brug, og enkelte gamle Mand bruge om Vinteren paa Skovture og ellers paa Neiser i Sneefog et Slag af Klæde, som under Hatten omgiver Hovedet, beskytter Kinder, Hals og Nakke og falder ned til Skuldrene. Dette Klædningsstykke, som i Sneefog er meget hensigtsmæssigt, kaldte man i Fyen i min Barndom om jeg min- ' des ret en Babrønike; men her har jeg ikke hort andet Navn derpaa end et Slag, — Paa Moen bæres i Kirken og til Hoi- tid bedre blaae og brune Kjoler tildeels med Frakkesnit, og naar de gaae til Alters og ved Begravelser have en stor Deel især af de 2Eldre sorte Klæder. Mandfolkenes Dragt i det sydlige Sjelr land og paa Moen ligner dog saa temmeligt hinanden; men Fruentimmerne- er meget forfkjellig. Paa Møen bære Fruentimmerne til dagligt Skjort og Troie af stribet hjemmegjort Hvergarn, Forklæde af samme Slags Tor, rund Hue af Kattun uden Baand, hvidt Korsklæde, et hvidt Lærreds- eller contort Bomulbstorklæde om Halsen, sorte eller blaa Uldstromper, og Trceffoe eller Læderffoe. Om Somme- ren bruge Pigerne i den senere Tid Hatte af rsdt eller blaat Bomuldstoi, der cre hensigtsmæssige nok og see ret godt ud. Til Kirkehoitid have Konerne i Almindelighed sorte uldne Kjoler; men de mere velhavende Taft, Merinos, ja en enkelt vel endog Atlask, hvide klare Forklæder og Tørklæder, Korsklæder af Gaze eller Vohinet med Kniplinger om over Huen. De have sædvan- ligt et Silke- eller Floiels-Livbaand. Til Sorg er Dragten af blaat, sort eller niorkegrent Hvergarn, med brede Somme paa Forklæder og Korsklæder. Brudedragten er som Konernes her beskrevne Kirkedragt; men paa Hovedet har Bruden en stiv Krands af Cantiller, Solvblomster og Perler, Haaret rundt om opstroget, og en rod Eloise i Nakken. Til Gilder er deres Stads meget forskjellig; de have da stribet eller plettet Hvergarn, Sirts, Bomuldstoi o. s. v.. Forklæder af tarnet Domuldstsk, Huer af Silketoi eller endog af sort eller morkeblgat Floiel, bror berede med Gnld. Til at reise med brugte forhen saavel Koner som Piger blommede Kattuns Kaaber med Foerværk om Halsen og en stor Solvhegte, samt et hvidt Drcicls Torklæde som en