Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bruges endnu af nogle hjemme og til dagligt Brug, og enkelte
gamle Mand bruge om Vinteren paa Skovture og ellers paa
Neiser i Sneefog et Slag af Klæde, som under Hatten omgiver
Hovedet, beskytter Kinder, Hals og Nakke og falder ned til
Skuldrene. Dette Klædningsstykke, som i Sneefog er meget
hensigtsmæssigt, kaldte man i Fyen i min Barndom om jeg min-
' des ret en Babrønike; men her har jeg ikke hort andet Navn
derpaa end et Slag, — Paa Moen bæres i Kirken og til Hoi-
tid bedre blaae og brune Kjoler tildeels med Frakkesnit, og naar
de gaae til Alters og ved Begravelser have en stor Deel især af
de 2Eldre sorte Klæder. Mandfolkenes Dragt i det sydlige Sjelr
land og paa Moen ligner dog saa temmeligt hinanden; men
Fruentimmerne- er meget forfkjellig.
Paa Møen bære Fruentimmerne til dagligt Skjort og
Troie af stribet hjemmegjort Hvergarn, Forklæde af samme Slags
Tor, rund Hue af Kattun uden Baand, hvidt Korsklæde, et
hvidt Lærreds- eller contort Bomulbstorklæde om Halsen, sorte
eller blaa Uldstromper, og Trceffoe eller Læderffoe. Om Somme-
ren bruge Pigerne i den senere Tid Hatte af rsdt eller blaat
Bomuldstoi, der cre hensigtsmæssige nok og see ret godt ud.
Til Kirkehoitid have Konerne i Almindelighed sorte uldne Kjoler;
men de mere velhavende Taft, Merinos, ja en enkelt vel endog
Atlask, hvide klare Forklæder og Tørklæder, Korsklæder af Gaze
eller Vohinet med Kniplinger om over Huen. De have sædvan-
ligt et Silke- eller Floiels-Livbaand. Til Sorg er Dragten af
blaat, sort eller niorkegrent Hvergarn, med brede Somme paa
Forklæder og Korsklæder. Brudedragten er som Konernes her
beskrevne Kirkedragt; men paa Hovedet har Bruden en stiv
Krands af Cantiller, Solvblomster og Perler, Haaret rundt om
opstroget, og en rod Eloise i Nakken. Til Gilder er deres
Stads meget forskjellig; de have da stribet eller plettet Hvergarn,
Sirts, Bomuldstoi o. s. v.. Forklæder af tarnet Domuldstsk,
Huer af Silketoi eller endog af sort eller morkeblgat Floiel, bror
berede med Gnld. Til at reise med brugte forhen saavel Koner
som Piger blommede Kattuns Kaaber med Foerværk om Halsen
og en stor Solvhegte, samt et hvidt Drcicls Torklæde som en