Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Kyse om Hovedet; men nu have Mange Klædes-Frakker og com
leurte Torklæder om Hovedet.
Fruentimmernes Dragt i det sydlige Sjelland er især for-
skjellig fra de msenffe Frnentimmers deri, at de istedetfor et
Korsklæde, som bindes ovenpaa Huen, bruge et hvidt Liin, som
bindes under den. Heller ikke bruges her om Sommeren com
leurte Solhatte, men hvide Solklæder af stivet Lærred. Gront
Vadmel til Skjort og gronne eller hoirode, strikkede Nattroier
med stribet Hvergarns Bul er endnu her den daglige Dragt.
For øvrigt ligner denne de moenfke Fruentimmers, kuns at den
paa de fleste Steder er noget simplere. Brudene bære her et
saakaldet Nakkestykke o: et rundt Stykke Silketsi, der er beherngt
med Perler og 2Ut hvad glimre kan, paa Haaret, der er glat
opstrsget eller, som det kaldes, flettet i Nakken, og samme Pynt
bære alle Brudepigerne. Istedetfor Hat eller Kyse binde baade
Koner og Piger, naar de gaae i' Kirke , et bruuntærnet Silker
tørklæde om Hovedet. Af Mangel paa egentligt Reisetei pleier
Konerne paa Neiser at siaae det yderste af deres mange Skjorter
op over Hovedet, hvor de da holde det ud med Hænderne, saa
det danner en lille Kalesche; men er Veiret meget slemt, benyttes
desuden de pene hjemmegjorte Hestedækkener som Neisekapper.
Saavidt jeg har sect, finder man de smukkeste Bsnderdragr
ter i Amtet paa Msen og i Herfølge Sogn. Seer man Me-
nigheden i sidstnævnte Sogn gaae fra Kirke, ffulde man troe det
var en velhavende fyenff Selvejer-Menighed man ferne.
Men hverken der eller paa Moen seer man dog saa mange
og forstjellige hjemmegjorte Toier, som i Fyen, Huusflidens egentr
lige Hjem. Heller ikke seer man her saa mange Bonderpiger
med Parapluier paa Markederne, som man seer i Fyen. Jeg
veed at Mange have funden Parapluiens Brug af de fyenske
Bsndcrkoner og Bsnderpiger latterlig; men jeg tilftaaer, at jeg
glæder mig over den, da den vidner om, at den fyenffe Bonde-
stand er vel klædt, og har Naad til at conservere sine gode Klæ-
der ved at anskaffe et dertil saa tjenligt Redskab, som Parapluien
er. Bedre er det dog nt have en saadan, end som de siellandske
Bonderkoner at (hitte omdanne et Skjort til dens ufuldkomne
Stedfortræder.