Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
37 Kyse om Hovedet; men nu have Mange Klædes-Frakker og com leurte Torklæder om Hovedet. Fruentimmernes Dragt i det sydlige Sjelland er især for- skjellig fra de msenffe Frnentimmers deri, at de istedetfor et Korsklæde, som bindes ovenpaa Huen, bruge et hvidt Liin, som bindes under den. Heller ikke bruges her om Sommeren com leurte Solhatte, men hvide Solklæder af stivet Lærred. Gront Vadmel til Skjort og gronne eller hoirode, strikkede Nattroier med stribet Hvergarns Bul er endnu her den daglige Dragt. For øvrigt ligner denne de moenfke Fruentimmers, kuns at den paa de fleste Steder er noget simplere. Brudene bære her et saakaldet Nakkestykke o: et rundt Stykke Silketsi, der er beherngt med Perler og 2Ut hvad glimre kan, paa Haaret, der er glat opstrsget eller, som det kaldes, flettet i Nakken, og samme Pynt bære alle Brudepigerne. Istedetfor Hat eller Kyse binde baade Koner og Piger, naar de gaae i' Kirke , et bruuntærnet Silker tørklæde om Hovedet. Af Mangel paa egentligt Reisetei pleier Konerne paa Neiser at siaae det yderste af deres mange Skjorter op over Hovedet, hvor de da holde det ud med Hænderne, saa det danner en lille Kalesche; men er Veiret meget slemt, benyttes desuden de pene hjemmegjorte Hestedækkener som Neisekapper. Saavidt jeg har sect, finder man de smukkeste Bsnderdragr ter i Amtet paa Msen og i Herfølge Sogn. Seer man Me- nigheden i sidstnævnte Sogn gaae fra Kirke, ffulde man troe det var en velhavende fyenff Selvejer-Menighed man ferne. Men hverken der eller paa Moen seer man dog saa mange og forstjellige hjemmegjorte Toier, som i Fyen, Huusflidens egentr lige Hjem. Heller ikke seer man her saa mange Bonderpiger med Parapluier paa Markederne, som man seer i Fyen. Jeg veed at Mange have funden Parapluiens Brug af de fyenske Bsndcrkoner og Bsnderpiger latterlig; men jeg tilftaaer, at jeg glæder mig over den, da den vidner om, at den fyenffe Bonde- stand er vel klædt, og har Naad til at conservere sine gode Klæ- der ved at anskaffe et dertil saa tjenligt Redskab, som Parapluien er. Bedre er det dog nt have en saadan, end som de siellandske Bonderkoner at (hitte omdanne et Skjort til dens ufuldkomne Stedfortræder.