Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Fastelavnsugen, den danske Bondes Saturnalier, kaldes
her af Venderne den gale Uge, fordi den meest anvendes til Ly-
stighed. Foruden den bekjendte Leeg med at flaae Potter i Styk-
ker bruges adskillige Veddelsb og andre Veddemaal, faasom at
En maa spise en Fastelavnsbolle, der hænger saa hort under
Loftet i en Snor, at han maa hoppe til for at naae den med
Munden, da hans Hænder ere bundne pan Ryggen; medens en
Anden opsanker en Snees Mg, der ere lagte 10 Skridt fra ,
hverandre i Gaarden, og af hvilke kuns i ad Gangen maa
bringes til Kurven, der staaer ved Siden af den hoppende Spi-
ser ; — -at en Karl maa kjsre en Anden i en Hjulbor hele Byen
igjennem, medens en Tredie løber et bestemt Stykke Vei; — at
to Karle muge Faarehuset; medens den Tredie lober til Enden
af Marken; — at to Blindebukke, paa hvis Ryg der er befæstet
Klokker eller Bjelder, lege Hund efter Hare paa en jcvn Grsnr
mark, saaledes at Hunden, naar den ikke i et Qvarteer kan fange
Haren, maa give en Fastelavns-Bolle og selv være Hare o. s. v.
Prcrstse Amt er en af de Egne i Danmark, hvor den
gamle nationale Skik at føre Sommer i Bye endnu ikke alde-
les er uddsd. Saavidt jeg veed, har Maaden at fcire denne
Sommerfest paa været den samme i Sjelland og paa Moen,
hvor Paludan beskriver den saaledes:
" De unge Karle af een eller flere Byer forene sig alminder
"ligviis strax efter Pintsedag om at sammenskyde nogle Penge
" til at leie et Gildeshuus, og bekoste det Fornødne til Hoitide-
"ligheden. To af de meest yndede og anseete Karle vælges til
"Maigrever; en munter, sædelig Gaardmand udkaares til Skaf-
"fer eller Kjogemester. Denne forestaaer saavel det Oeconomiffe
” ved Festen som de foregaaende Hvelser. Tvende stærke Karle
''vælges til at fore Spæret, d. e. en 5 » 6 Alen lang Stage
" med anbragte Toærskænger, overalt omsnoet og beherngt med
" Baand af alle Farver, Flittergold, brogede Silke- og Bomulds-
"tsrklæder. Til Toget betinges og nogle Violinspillere vg en
"Trommeslager, hvilke alle tilhest i fuld Trav maa kunne opføre
" deres Musik. Alle maae have blåne eller brune Kjoler, hvide
"Skjærf om Livet, grønne , med Blomster og Baand besatte
"Krandse over Skuldrene og Mailov i Hatten. De bedste Heste,