Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

42 I Hvorledes ere horderne beskafne? saavel jordsmon som Underlag? hore eller side? jevne eller bakkede? lide horderne af skadeligt Vand? kunne Vandingsenge anlægges? Ä^an feiler vel neppe ved at antage Prcestoe Amt for det smukkeste af de danske 21 ni fer. Det er ikke blot Klinterne ved Stevns og paa Moen, især den sidste, til hvis Naturskjonheder man forgjerves soger Mage i det øvrige Danmark, der i denne Henseende hæve det saa hoit blandt de danske Amter; men de hyppige Skove, den Udsigt man paa saa mange Steder har til Havet, og Tcrrainets bakkede og bvlgeformige Udseende bidrage ogsaa meget til dets Forffjonnelse. En Deel af Præstse Amt har en for dansk Zordbund temmelig betydelig Middelhmde. Det hsieste Partie af Amtets sjellandske Deel synes at ligge imellem Vesieregede (hvor Overdrevsbakken efter Olsen og Schonw naaer til 390 Fod over Havfladen), Dysted*) Bye t Toxverd Sogn, Taageskov i Everdrup Sogn og Kongsted Bye i Sognet af samme Navn. Her findes ogsaa Vandskellet for Prastoe Amt, da det er fra dette Terrain at Bakke og Aaer lobe til begge Sider, saavel mod Geltet som mod Hresnnd. Faxoe Kalkbjerg er derb •) Efter Kapitain Olsens physiff-geographiffe Kort over Danmark og Professor Schouws Bemærkninger til samme synes Overdrevs- bakken ved Besteregede at være det hoieste Punkt i Sjelland, 390', da Beirhvien paa Landtungen mellem Sjelland og. Odsherred, som ellers har været anseet for det hoieste, angives til 386', og Kulsbjerget t Nærheden af Bordingborg til 360'. Pastor Mejer, som var i Toxverd, anfører vel i fin Jndberetning til Landhuus- holdningsselskabet fra Aaret 1822/ at en Bakke ved Dysted Bye i Torverd Sogn, den saakaldte Dyrehoi, af mange ansees for det hoieste Punkt i Sjelland, og samme Bakke skal hos Bugge være angivet til 600' og t Gliemanns danske &tat8 geographisse Be- fTrtvelfe (1817) til 576'; men af Olsen og Schonw omtales den ikke.