Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
43 mod ikke saa hoit, som det formedelst sin afsondrede Beliggenhed synes at være, da dets Høide kun er 244 Fod. Betydeligt lavere er atter Stevns Klint, hvis hoieste Punkt er 12o'. Der- imod findes hoieste Punkter i hele Præstse Amt paa tet saar kaldte hoie Moen eller det Forbjerg, der ligger paa Hens østlige Kyst, og vender mod Hstersoen. Denne lille Hoidemasse, hvortil Klinten horer, sænker sig ganske brat ud imod Havet, hvorimod den paa Landsiden hæver sig jevnt fra Landsbyen Dorre af. Det hoieste Punkt paa Klinten selv ved den saakaldte Dronningeftol er 408 Fod; men lidt længere inde i Landet hæver Aborrebjer- get sig til en Hoide af 475 Fod. Dette Bjerg er altsaa vistnok det hoieste Punkt i Præstse Amt og Sjellands Stift, naar Rytterknegten, Bornholms hoieste Punkt, som angives til 496 Fod alene undtages; og blandt de Hoider i de øvrige danske Pro- vindser, som ere maalte^, overgaae alene Himmelbjerget 550' og Ejersbavnehsi 540', begge i Nærheden af Skanderborg i Zylr land, denne det lille Msens hoieste Bakke. At denne Terrainets bakkede Beskaffenhed bidrager til at forffjonne Præstse Amt, have vi nævnet; derimod bidrager den just ikke til at gjsre det frugtbarere, og er ve! en af Hovedaarr sagerne, hvorfor Præstse Amt i Henseende til Frugtbarhed staaer tilbage for det jevnere og fladere Falster og Lolland. Imidlertid findes her i Amtet mange gode Zorder, der ere ffikkede til at bære al Slags Sæd, skjondt her ogsaa findes en Deel af ringere Beskaffenhed. Zdet jeg stræber at besvare Eporgsmaalet om Beskaffenheden af Amtets Zorder i landoeconomksk Henseende, maa man dog ikke vente her at fiude nogen detailleret Beskrivelse eller noiagtig Taxation af enhver enkelt Byes eller Guards Zordsr mon; thi en saadau vilde lige meget overstige dette Skrifts Grcrndser og Forfatterens Kræfter. Her kan kun gives saadanne almindelige Træk, som klinne tjene til at vise, hvordan Jorderne i det Hele taget ere beskafne. For at begynde med iTføen eller Amtets sydligste Deel, da er det overste Zordlag her i det Hele særdeles frugtbar og god Agerjord, som bestaaer af Muld og Leer til 1 a 2 Fods Dybde, som mere eller mindre er blandet med Sandmergel eller Kridt. Zordernes Godhed i Moenboe Herred er 13,122 mod 24. De