Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
mod ikke saa hoit, som det formedelst sin afsondrede Beliggenhed
synes at være, da dets Høide kun er 244 Fod. Betydeligt
lavere er atter Stevns Klint, hvis hoieste Punkt er 12o'. Der-
imod findes hoieste Punkter i hele Præstse Amt paa tet saar
kaldte hoie Moen eller det Forbjerg, der ligger paa Hens østlige
Kyst, og vender mod Hstersoen. Denne lille Hoidemasse, hvortil
Klinten horer, sænker sig ganske brat ud imod Havet, hvorimod
den paa Landsiden hæver sig jevnt fra Landsbyen Dorre af. Det
hoieste Punkt paa Klinten selv ved den saakaldte Dronningeftol
er 408 Fod; men lidt længere inde i Landet hæver Aborrebjer-
get sig til en Hoide af 475 Fod. Dette Bjerg er altsaa vistnok
det hoieste Punkt i Præstse Amt og Sjellands Stift, naar
Rytterknegten, Bornholms hoieste Punkt, som angives til 496
Fod alene undtages; og blandt de Hoider i de øvrige danske Pro-
vindser, som ere maalte^, overgaae alene Himmelbjerget 550' og
Ejersbavnehsi 540', begge i Nærheden af Skanderborg i Zylr
land, denne det lille Msens hoieste Bakke.
At denne Terrainets bakkede Beskaffenhed bidrager til at
forffjonne Præstse Amt, have vi nævnet; derimod bidrager den
just ikke til at gjsre det frugtbarere, og er ve! en af Hovedaarr
sagerne, hvorfor Præstse Amt i Henseende til Frugtbarhed staaer
tilbage for det jevnere og fladere Falster og Lolland. Imidlertid
findes her i Amtet mange gode Zorder, der ere ffikkede til at
bære al Slags Sæd, skjondt her ogsaa findes en Deel af ringere
Beskaffenhed. Zdet jeg stræber at besvare Eporgsmaalet om
Beskaffenheden af Amtets Zorder i landoeconomksk Henseende,
maa man dog ikke vente her at fiude nogen detailleret Beskrivelse
eller noiagtig Taxation af enhver enkelt Byes eller Guards Zordsr
mon; thi en saadau vilde lige meget overstige dette Skrifts
Grcrndser og Forfatterens Kræfter. Her kan kun gives saadanne
almindelige Træk, som klinne tjene til at vise, hvordan Jorderne
i det Hele taget ere beskafne.
For at begynde med iTføen eller Amtets sydligste Deel, da
er det overste Zordlag her i det Hele særdeles frugtbar og god
Agerjord, som bestaaer af Muld og Leer til 1 a 2 Fods Dybde,
som mere eller mindre er blandet med Sandmergel eller Kridt.
Zordernes Godhed i Moenboe Herred er 13,122 mod 24. De