Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
75 Kalkstenen lader Vandet sie igjennem sine Revner og Aabninger, ' eller drikker det i sig, som man plcier at kalde det*). Af Indsoer er der knn i Faxoe Herred en lille Soe ved Nielstrup i Ulsse Sogn. Adstillige smaa Aaer lobe fra Hoilanr det i Kongsted og Faxse Sogne ned til Faxse Strand eller Prerstoe Bugt; men den betydeligste Aa i Herredet er den, som benævnes efter Gaarden Tryggevelde. Den udspringer imellem Atterup Dye og Zomfrnensegede, lober imod Nord forbi Thnre- bycholm, danner siden Skjellet mellem Faxoe og Djeverffov Herr reder og forener sig nedenfor Tryggevelde med Stevns Aa til det (tørre Aalob, som adskiller Stevns fra Bjeverstov Herreder, og under Benævnelsen af Pramr eller SlukefterrAa falder i Kjoge-Dugt. I Bjeverskov Herred findes en Deel Kilder, blandt hvilke den i Aaehoi Dye i Herfølge Sogn er den betydeligste. Ved Valloe findes nogle smaa Soer, der saavidt man veed ere (rem; bragte ved Gravning, hvilket og er Tilfaldet med Lellinge Moller soe, der paa nhe er opgravet i Aarene 1834 og 1835. Mart har altsaa saavel i dette som i Faxoe Herred liden Leilighed til at bemærke om Vandmassen i Soer er aftagen eller tiltagen. Om Brøndene antager man, at de nu indeholde omtrent den samme Vandmasse, som de have havt i mange Aar tilbage. At det skadelige Vand er bortledet fra en Deel Moser og Enge, som det i forrige Tider oversvømmede, maa vistnok ansees gav nr ligt, fordi meget godt Hoe og god Græsning derved er vundet, og fordi Lliften derved sikkert er bleven sundere i Omegnen. Stevns Herred har ogsaa gode Kilder. I Maglebye fim des flere sgadanne; men den rigeste midt i Byen er indhegnet med Egeplanker til en god Alens Heide i Fiirkant. I dette Bassin staaer Vandet altid | Alen over Zordfladen, og løber idelig derfra med en Fylde, der minder om Maglekilde i Roes/ *) Formedelst denne Egenskab hos Kalkstenen er man i Kalksteens- bruddene aldrig belæmret med staaende Band, om end Kulerne eller kiimgravene, som Bønderne kalde dem, ere nok saa dybe, hvor megen Regn der end kommer; thi Kalkklippen tager strax imod den.