Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
Kalkstenen lader Vandet sie igjennem sine Revner og Aabninger, '
eller drikker det i sig, som man plcier at kalde det*).
Af Indsoer er der knn i Faxoe Herred en lille Soe ved
Nielstrup i Ulsse Sogn. Adstillige smaa Aaer lobe fra Hoilanr
det i Kongsted og Faxse Sogne ned til Faxse Strand eller
Prerstoe Bugt; men den betydeligste Aa i Herredet er den, som
benævnes efter Gaarden Tryggevelde. Den udspringer imellem
Atterup Dye og Zomfrnensegede, lober imod Nord forbi Thnre-
bycholm, danner siden Skjellet mellem Faxoe og Djeverffov Herr
reder og forener sig nedenfor Tryggevelde med Stevns Aa til
det (tørre Aalob, som adskiller Stevns fra Bjeverstov Herreder,
og under Benævnelsen af Pramr eller SlukefterrAa falder i
Kjoge-Dugt.
I Bjeverskov Herred findes en Deel Kilder, blandt hvilke
den i Aaehoi Dye i Herfølge Sogn er den betydeligste. Ved
Valloe findes nogle smaa Soer, der saavidt man veed ere (rem;
bragte ved Gravning, hvilket og er Tilfaldet med Lellinge Moller
soe, der paa nhe er opgravet i Aarene 1834 og 1835. Mart
har altsaa saavel i dette som i Faxoe Herred liden Leilighed til
at bemærke om Vandmassen i Soer er aftagen eller tiltagen.
Om Brøndene antager man, at de nu indeholde omtrent den
samme Vandmasse, som de have havt i mange Aar tilbage. At
det skadelige Vand er bortledet fra en Deel Moser og Enge,
som det i forrige Tider oversvømmede, maa vistnok ansees gav nr
ligt, fordi meget godt Hoe og god Græsning derved er vundet,
og fordi Lliften derved sikkert er bleven sundere i Omegnen.
Stevns Herred har ogsaa gode Kilder. I Maglebye fim
des flere sgadanne; men den rigeste midt i Byen er indhegnet
med Egeplanker til en god Alens Heide i Fiirkant. I dette
Bassin staaer Vandet altid | Alen over Zordfladen, og løber
idelig derfra med en Fylde, der minder om Maglekilde i Roes/
*) Formedelst denne Egenskab hos Kalkstenen er man i Kalksteens-
bruddene aldrig belæmret med staaende Band, om end Kulerne
eller kiimgravene, som Bønderne kalde dem, ere nok saa dybe,
hvor megen Regn der end kommer; thi Kalkklippen tager strax
imod den.