Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

76 kilde. Denne Kilde er lidt jernholdig, og ryger om Vinteren, naar det er meget koldt. Da den ikke fryser til, vandes Byens Kreature derved Vinter og Sommer. Udenfor Byen Maglebye er en anden Kilde, til hvilken man efter gammel Skik gjor Valr. farter St. Hans Aften. Gaardmandeu, som eier den, fætter' rigtig nok en Bssse eller Blok ved den; men der indkommer ikke saa meget i den nu, som i gamle Dage. Z Havnelov Dye er 3 gode Kilder, og ved Smerup Bye er ligeledes 2 Kilder, som ere udvidede og forsynede med Omfat- ning af Egeplanker. Strap Sonden for store Tagrore Bye findes ogsaa en saadan. Derimod har hele Stevns Herred kun een Sse ved Hoved- gaarden Sseholin; men denne indeholder MaevnadExemplarer af Suder, Aborrer, Karusser, Brasen og Gjedder, undertiden paa 16 til 20 Pund. Z Pram - Aaen falder Hrber, Aborrer, Zlal og en Fiff, Romert kaldet, som af Muller i hans Zoologia danica Tom. I S. 152 og 157 benævnes Remmert (en Slags Strandkarpe, der siges hidbragt af Peder Oxe, og som ikke findes andre Ste-. der i Sjelland). Vandmassen i Soeholms Sse er aftaget betydeligt, og Soen grver til efterhaanden; dog forsyner den endnu Sseholms Mslle med Vand. 3. Hvorledes er Klimatet i Præftoe Amt? tort, fngtigt, koldt, luunt o. s. v. ? Uden at tage særdeles Hensyn til Vinterne 1829-30 og 38 og Sommeren 1830, hvilke maa ausees som Undtagelser fra det almindelige i Præstse Amt herskende Klima, maa man dog hen- regne det blandt de fugtige og milde Klimata. Paa begge disse dets Egenskaber (Fugtighed og Mildhed) har Soens Nærhed cit stvrre Indflydelse, end det ved forste Hiekast maatte synes; men ved at sammenligne vort Klima med det nordlige Tydsklands, vil