Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
'■ ■............ ■
78
delig Skade paa Sæden her i Amtet, har dette faa vidt mig er
bekjendt været langs med Kysterne; hvorimod det Hagelveir, derfor
faa Aar siden anrettede saa megen Skade i Fyen, gik over Midten
af Landet; maaskee fordi begge Belterne virkede tiltrækkende paa
det; da Tordenen brod los lidt sydligt for Odense.
Ved Veiise anrettede et Hagelveir stor Skade 31te Juli
1820. Her i Mehrn var et svært Hagelveir med Torden i Foraaret
18*26 strax efter at Byggen var saaet, hvorfor Skaden ikke blev stor,
og engang senere over Zoenehoved Land, hvor Skaden var større.
Z det nordlige Tydffland ere Hagelassurance^Kompagnier
ganske almindelige, og ingen forsigtig Landmand der forsommer at
lade sin Sæd forsikkre i dem. Z Fyen har man ogsaa begyndt
at oprette lignende, bevæget dertil, deels ved de ødelæggelser det
nysnævnte Hagelveir voldte, deels ved Napsavlens store Udbredelse;
men her i Præstoe Amt har man, Gnd være lover, hidtil ikke
levende følt Trangen til lignende Forsikkringsanstalter.
2lf Nattefrost hjemsoges vi vel her til ind i Mai Manned,
ligesom den atter begynder i October, dog pleier den aldrig at
- gribe saa vidt om sig eller at være saa ødelæggende, som enten
j Zylland eller i det nordlige Tydffland; og om end Nattefrosten
angriber og tilbageholder den landoec.onomiske Vegetation, saa er
det dog nok her saa godt som uden Exempel, at denne derved er
bleven ødelagt.
Med Hensyn til Vindene, da maa vores Klima henregnes
til de blæsende. Aldeles vindstille Dage ere sjeldne og indtræffe
snarest om Efteraaret; paa hvilken Aarstid stille Veir dog
stundum kan vedvare saalamge, at det volder Molletrang;
men det afløses da gjerne atter af desto hastigere Storme.
Hstlige og nordostlige Binde finde især Sted om Foraaret. De
medfore da kold og tor Luft, som meget standser Vegetationen.
De herske ogsaa stundum i September og October; men ere da
langt mildere og fugtigere. Hsten Vind giver sjclden Regn, men
føret* den Regn med sig, da er den vedholdende og stærk. Deri
øvrige Deel af Aaret ere de vestlige og sydlige Viude de hebende.
Nordostvinden og Sydostvinden har dog i flere Vintere bragt os
megen Frost og Snee. Ikkun i Januar og Februar pleier de
nordlige Vinde at være almindelige.