Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
'■ ■............ ■ 78 delig Skade paa Sæden her i Amtet, har dette faa vidt mig er bekjendt været langs med Kysterne; hvorimod det Hagelveir, derfor faa Aar siden anrettede saa megen Skade i Fyen, gik over Midten af Landet; maaskee fordi begge Belterne virkede tiltrækkende paa det; da Tordenen brod los lidt sydligt for Odense. Ved Veiise anrettede et Hagelveir stor Skade 31te Juli 1820. Her i Mehrn var et svært Hagelveir med Torden i Foraaret 18*26 strax efter at Byggen var saaet, hvorfor Skaden ikke blev stor, og engang senere over Zoenehoved Land, hvor Skaden var større. Z det nordlige Tydffland ere Hagelassurance^Kompagnier ganske almindelige, og ingen forsigtig Landmand der forsommer at lade sin Sæd forsikkre i dem. Z Fyen har man ogsaa begyndt at oprette lignende, bevæget dertil, deels ved de ødelæggelser det nysnævnte Hagelveir voldte, deels ved Napsavlens store Udbredelse; men her i Præstoe Amt har man, Gnd være lover, hidtil ikke levende følt Trangen til lignende Forsikkringsanstalter. 2lf Nattefrost hjemsoges vi vel her til ind i Mai Manned, ligesom den atter begynder i October, dog pleier den aldrig at - gribe saa vidt om sig eller at være saa ødelæggende, som enten j Zylland eller i det nordlige Tydffland; og om end Nattefrosten angriber og tilbageholder den landoec.onomiske Vegetation, saa er det dog nok her saa godt som uden Exempel, at denne derved er bleven ødelagt. Med Hensyn til Vindene, da maa vores Klima henregnes til de blæsende. Aldeles vindstille Dage ere sjeldne og indtræffe snarest om Efteraaret; paa hvilken Aarstid stille Veir dog stundum kan vedvare saalamge, at det volder Molletrang; men det afløses da gjerne atter af desto hastigere Storme. Hstlige og nordostlige Binde finde især Sted om Foraaret. De medfore da kold og tor Luft, som meget standser Vegetationen. De herske ogsaa stundum i September og October; men ere da langt mildere og fugtigere. Hsten Vind giver sjclden Regn, men føret* den Regn med sig, da er den vedholdende og stærk. Deri øvrige Deel af Aaret ere de vestlige og sydlige Viude de hebende. Nordostvinden og Sydostvinden har dog i flere Vintere bragt os megen Frost og Snee. Ikkun i Januar og Februar pleier de nordlige Vinde at være almindelige.