Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
Hastige Storme indtræffe oftere ved Zevndognstider; dog ere de sjeldent saa hastige som Stormen den Sdie og 4de April 1830, der i den sydlige Deel af Præstse Amt især viste sig voldsom og omkastede adskillige Lader. Tordenveir indtræffer hyppigen i Znli og August og medforet Regn, Kulde og Blæst ofte for længere Tid. Overeensstemmende med disse Bemærkninger har man troet at kunne anføre Folgende som det almindeligste Veir i Aarets 12 Maaneder. 1) Januar. Er Vinteren ei forinden begyndt, saa ude- bliver den sjeldent i denne Manned med jevn Frost, Snee og nordlige Vinde. Sneen blaser da i Almindelighed sammen i Dynger langs med Gjerder og paa Veiene. Dog afbrydes Fro- sten i almindelige Aar oftere ved sydlige og vestlige Vinde, der medføre Tocveir. (At vi i 1838 have havt vedholdende og srrerng Frost især med sydostlig Bind lige fra Jannar Maar neds Begyndelse til dens Slutning; maa derfor henregnes blandt Undtagelserne.) 2) Februar. Denne Manned har megen Lighed med den foregaaende; dog er Kulden snarere ril; end aftagende, ffjsndt beit sjeldent naaer 10 a 12 Grader. Det gamle Ordsprog: „som Dagene længes saa Vinteren srrænges," finder her 'Anvendelse. Undertiden har man dog i Slutningen af denne Manned, hvad man kunde kalde Feberveir, idet Frost og Toe i Timeviis og ideligt afvexle. Dette Veirlig vedvarer undertiden ind i Be- gyndelsen af den folgende Manned, og er da ofte stadeligt for Vintersæden og meget ødelæggende for Rapsscrden. Denne kom- mer nemlig derved til at staae i en Afvexling af Ils og Band især paa stærkt lerede eller sure Zorder, hvor Vandet altid van- ffeligt synker, og raadner da aldeles. 3) 9J1ortd. Ofte ophorer den egentlige Vinter i denne Manned, og Sneen smelter. Enkelte Aar har man kunnet lægge AZrter og saae Gulerødder fsrst i Marts. Mere almin- deligt er det, at Ploven kan komme i Gang og ZErter saaes sidst i denne Manned. Gaaer Sneen bort paa denne Aarstkd, da skader den sjelden Vintersæden eller Kloveren, hvorimod den sidste ofte paa stærkt lerede Zorder i dens 2det eller 3die Aar af Frosten loftes ud af Jorden og derved gaaer bort. Vindene