Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hastige Storme indtræffe oftere ved Zevndognstider; dog ere
de sjeldent saa hastige som Stormen den Sdie og 4de April 1830,
der i den sydlige Deel af Præstse Amt især viste sig voldsom og
omkastede adskillige Lader.
Tordenveir indtræffer hyppigen i Znli og August og medforet
Regn, Kulde og Blæst ofte for længere Tid. Overeensstemmende
med disse Bemærkninger har man troet at kunne anføre Folgende
som det almindeligste Veir i Aarets 12 Maaneder.
1) Januar. Er Vinteren ei forinden begyndt, saa ude-
bliver den sjeldent i denne Manned med jevn Frost, Snee og
nordlige Vinde. Sneen blaser da i Almindelighed sammen i
Dynger langs med Gjerder og paa Veiene. Dog afbrydes Fro-
sten i almindelige Aar oftere ved sydlige og vestlige Vinde, der
medføre Tocveir. (At vi i 1838 have havt vedholdende og
srrerng Frost især med sydostlig Bind lige fra Jannar Maar
neds Begyndelse til dens Slutning; maa derfor henregnes blandt
Undtagelserne.)
2) Februar. Denne Manned har megen Lighed med
den foregaaende; dog er Kulden snarere ril; end aftagende, ffjsndt
beit sjeldent naaer 10 a 12 Grader. Det gamle Ordsprog: „som
Dagene længes saa Vinteren srrænges," finder her 'Anvendelse.
Undertiden har man dog i Slutningen af denne Manned, hvad
man kunde kalde Feberveir, idet Frost og Toe i Timeviis og
ideligt afvexle. Dette Veirlig vedvarer undertiden ind i Be-
gyndelsen af den folgende Manned, og er da ofte stadeligt for
Vintersæden og meget ødelæggende for Rapsscrden. Denne kom-
mer nemlig derved til at staae i en Afvexling af Ils og Band
især paa stærkt lerede eller sure Zorder, hvor Vandet altid van-
ffeligt synker, og raadner da aldeles.
3) 9J1ortd. Ofte ophorer den egentlige Vinter i denne
Manned, og Sneen smelter. Enkelte Aar har man kunnet
lægge AZrter og saae Gulerødder fsrst i Marts. Mere almin-
deligt er det, at Ploven kan komme i Gang og ZErter saaes
sidst i denne Manned. Gaaer Sneen bort paa denne Aarstkd,
da skader den sjelden Vintersæden eller Kloveren, hvorimod den
sidste ofte paa stærkt lerede Zorder i dens 2det eller 3die Aar
af Frosten loftes ud af Jorden og derved gaaer bort. Vindene