Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
80 ere meget afvexlende og ofre voldsomme, og med dem afvexle Frost og Toeveir ligesaa ofte. Vegetationen staaer almindelig- viis endnu stille. 4) April. Bliver Sneen, som undertiden hændes, lig- gende ind i denne Manned, og i Frostveir langsomt bortwes af Solen, da ganer Vintersæden bort, hvor Sneen ligger, i det Vegetationen nu træder i Live. Z denne Manned haves ofte meget varme og skjonne Dage, og undertiden stiger Varmen især i den sidste Halvdeel af Maaneden til 17 a 18 Grader, dog vedbliver Nattefrosten af og til at indtræffe. Regn indtræffer bygeviis. Bindene vexle oste. Z denne Manned saaes SErter og Havre samt Vikker. Undertiden, dog sjeldent, kan en sildig Akt eller et Efterspil af Vinteren indfinde sig i denne Manned, hvilket f. Ex. var Tilfældet den 9de April 1837, da Frost, Storm og Sneefog spærrede Veiene og standsede Arbeidet i flere Uger; men en saa sildig Vinter horer til Uttdtagelserne, som dog i de sidste Aar have været talrige; thi her var 1838 Snee- fog den 29de April, — og 1839 fulgte efter en mild Februar en Eftervinter i Marts og April. 5) Mali. Deune Manned horer til vort Klimas tørre Aarstid, dog ei i den Grad at Vegetationen lider af Mangel paa Regn. Oftere standses derimod denne ved de kolde udtsrr rende østlige Vinde, som nu ere herskende. Egentlig Nattefrost er nu sjeldnere; men derimod indtræffer Niimfrost kort forend Solens Opgang. Z denne Manned saaes Byg og lægges Kar- tofter. Z Begyndelsen af Maaneden er Napssæden oste stiv nok til at kunne bruges til Staldfodring, ligesom Rugen er tjenlig dertil fra Midten af Maaneden. Paa Marker under almindelig Cultur naaer Græsset henimod den 15de eller 20de Størrelse nok til at kunne afgive Næring for stort Qverg. Vel seer man ofte Koer og Heste tidligere paa Marken; men Fodertrang er da gjerne Aarsagen dertil. Imellem den 10de og 12te Maii er Begeffoven almindeligviis grøn; thi at vi, i Anret 1837 ikke havde den forste egentlige Foraarsdag forend den 23de Maii, paa hvilken Træerne forst begyndte at springe ud, var atter en Und- tagelse. Paa gjennemgjodede i Ler liggende Kobler, paa lune