Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
ere meget afvexlende og ofre voldsomme, og med dem afvexle
Frost og Toeveir ligesaa ofte. Vegetationen staaer almindelig-
viis endnu stille.
4) April. Bliver Sneen, som undertiden hændes, lig-
gende ind i denne Manned, og i Frostveir langsomt bortwes af
Solen, da ganer Vintersæden bort, hvor Sneen ligger, i det
Vegetationen nu træder i Live. Z denne Manned haves ofte
meget varme og skjonne Dage, og undertiden stiger Varmen især
i den sidste Halvdeel af Maaneden til 17 a 18 Grader, dog
vedbliver Nattefrosten af og til at indtræffe. Regn indtræffer
bygeviis. Bindene vexle oste. Z denne Manned saaes SErter
og Havre samt Vikker. Undertiden, dog sjeldent, kan en sildig
Akt eller et Efterspil af Vinteren indfinde sig i denne Manned,
hvilket f. Ex. var Tilfældet den 9de April 1837, da Frost,
Storm og Sneefog spærrede Veiene og standsede Arbeidet i flere
Uger; men en saa sildig Vinter horer til Uttdtagelserne, som
dog i de sidste Aar have været talrige; thi her var 1838 Snee-
fog den 29de April, — og 1839 fulgte efter en mild Februar
en Eftervinter i Marts og April.
5) Mali. Deune Manned horer til vort Klimas tørre
Aarstid, dog ei i den Grad at Vegetationen lider af Mangel
paa Regn. Oftere standses derimod denne ved de kolde udtsrr
rende østlige Vinde, som nu ere herskende. Egentlig Nattefrost
er nu sjeldnere; men derimod indtræffer Niimfrost kort forend
Solens Opgang. Z denne Manned saaes Byg og lægges Kar-
tofter. Z Begyndelsen af Maaneden er Napssæden oste stiv nok
til at kunne bruges til Staldfodring, ligesom Rugen er tjenlig
dertil fra Midten af Maaneden. Paa Marker under almindelig
Cultur naaer Græsset henimod den 15de eller 20de Størrelse
nok til at kunne afgive Næring for stort Qverg. Vel seer man
ofte Koer og Heste tidligere paa Marken; men Fodertrang er
da gjerne Aarsagen dertil. Imellem den 10de og 12te Maii er
Begeffoven almindeligviis grøn; thi at vi, i Anret 1837 ikke
havde den forste egentlige Foraarsdag forend den 23de Maii, paa
hvilken Træerne forst begyndte at springe ud, var atter en Und-
tagelse. Paa gjennemgjodede i Ler liggende Kobler, paa lune